Den sorte kronprins
Til jul fik min mor en bog om Lise Nørgaard. Rigmor, som er en af de andre beboere i mors enhed på plejehjemmet, havde bogen om kronprinsen. Nu er de begge to færdige med deres bøger og har byttet. Rigmor har taget smudsbindet af sin bog, mens den er udlånt. Det synes hun er bedst. Måske for at skåne smudsbindet og lægge det om bogen igen, når hun får den tilbage.
Men min mor vil jo ikke være årsag til slitage på kronprinsebogen, mens den er i hendes varetægt. Så nu har hun bundet den ind i avispapir, fortalte hun mig. For ’jeg kan jo stadig huske fra skoletiden, hvordan man gør’.
’Men mor, det smitter jo af. Det er tryksværte …’
’Men det er en MØRK bog!’
’Jamen, dine hænder. Du får sorte fingre, når du sidder med den …’
’Ja, de kan da vaskes!’
Jeg har tit klaget over, at min mor tager bekymringerne på forskud og ser problemer, hvor der ingen er. Men jeg skal da lige love for, at hun havde bestemt sig for, at det her IKKE er et problem. Til gengæld var hun voldsomt begejstret for at have LØST et problem med sin opfindsomhed.
Jeg skal ikke være den, der siger mere. Lad os bare håbe, at Frederik ikke er blevet alt for sort i hovedet, når bogen skal retur.
