Snigløbet af banan
Jeg kan ikke lide banan. Ikke bare Jeg bryder mig ikke om banan. Men helt præcist Jeg kan ikke lide banan. Jeg spiser det ikke og har aldrig gjort det. Bananer har en fin form og en flot farve, men de smager grimt. Det er en af de fire madvarer, jeg ikke spiser, fordi jeg ganske enkelt ikke kan lide dem.
Derfor får jeg sjældent frugtsalat, og jeg har renonceret på mange kager, når jeg opdagede, der var banan i. Det var især grænseoverskridende, da børnene var små og skulle have bananmos, og jeg skulle bilde dem ind, at det var dejlig mad.
Jeg ville ikke overleve, hvis jeg blev forladt i en jungle, hvor jeg var nødt til at leve af vand og bananer.
I går var der hjemmebagt kage på kontoret. Endda to slags. I dag talte vi om, hvor gode de var. “Især den med nødder”, sagde jeg, “den smagte helt vildt godt!” “Banankagen?”, ville en kollega så have præciseret.
Hvad?!? Så var jeg blevet snigløbet. Der var banan i, og det kunne overhovedet ikke smages…
Er det alderdomsskavanker, der indhenter mig? Så varer det vel ikke længe, før jeg også kan lide rosenkål, blegselleri og gule ærter…?!
