I aftes kom jeg af en eller anden grund til at tænke på en fyr fra parallelklassen i gymnasiet og spekulerede på, hvor han mon befinder sig i dag. Jeg kunne bare ikke huske, hvad han hed til efternavn, og det er et lidt tyndt grundlag at søge på et ret almindeligt fornavn uden at kende hverken nuværende bopæl eller metier. Der er billeder i mit fotoalbum fra en Københavnertur, en flok af os tog i efteråret efter studentereksamen, men selv om jeg sirligt har skrevet kommentarer ved billederne, står der også kun hans fornavn. Jeg fandt Facebook-profilen på en af de piger, han hang ud med dengang, men hendes venner havde jeg ikke mulighed for at se, så den vej var lukket. Blev han læge? Fornavnet og ’læge’ var heller ikke en gangbar vej.
Så brugte jeg mere end en time på at lede efter Blå bog fra gymnasiet, som jeg vidste, jeg havde et sted, bare ikke hvor. Jeg kiggede i mange, mange kasser og skabe med alt muligt skrabsammen, endda flere gange, men forgæves. Jeg var også i pulterkammeret, hvor jeg blandt andet opbevarer otte ens kasser med endnu mere blandet fortidsgods. Kasser med påskrifter som ’Børnebøger og Pixi-bøger’, ’Lauras ungpigebøger’, ’Prikkede kopper’, ’Sus’ keramikkrus’, ’Astrologibøger’, ’Børnetegninger + skoleting’ osv, og den allerinderste kunne jeg ved at vride hovedet næsten af led se indeholdt ’Birgittes skolebøger’. At komme ind til den krævede bare, at jeg lirkede de syv andre kasser ud. På det tidspunkt opgav jeg og gik i seng.
I dag tog jeg søgningen op igen. Med lirkning og flytning. Og dér, i den formodede kasse, oven på bøger, jeg tilsyneladende aldrig fik afleveret til skolens bogdepot, lå minsandten Blå bog og flere skoleblade fra gymnasiet. Hurra!
Efternavnet stod der – jeg var aldrig kommet på det af mig selv – og så var det nemt at søge på nettet. Og jo, han blev læge og bor igen i Odense. Og ligner sig selv, bortset fra hårets længde og farve. Jeg skal ikke bruge den viden til noget som helst, men nu behøver jeg ikke spekulere mere på det.
Det er Tietgen med studenterhue på forsiden af Blå bog. Statuen af Tietgen stod dengang i Kongens have lige over for skolen. Han har haft mange langhårede og muligvis øldrikkende gymnasieelever liggende for sine fødder i tidens løb. Ved siden af Blå bog på billedet ligger et årsskrift fra samme år med forsideillustration af mig, et papirklip jeg tydeligvis har lavet hen mod slutningen af gymnasietiden. Tyk og overdrevet hvad-skal-vi-nu-symbolik.
Koppen af birketræ fandt jeg i en anden kasse, måske var det den med de prikkede kopper (som jeg egentlig ikke behøver at gemme mere på?). Måske er det en, der hedder Ove, som har drejet den mug til mig for tredive år siden, det kan jeg ikke helt huske, men jeg har ikke lagt den tilbage i kassen. Den kan da godt stå i outdoor-skabet og være heldig at komme med på tur engang.
Og overskriften? Ja, det var det, den græske matematiker og fysiker Arkimedes skal have udbrudt, da han trådte ned i badekarret og bemærkede, at vandstanden steg svarende til hans fods volumen, og derved opdagede princippet om opdrift. Det betyder ’Fundet!’.
Jeg var klassisksproglig og gik i 3.c.
Og nu ved jeg, hvordan det er gået med Mikkel fra 3.u.
