I aftes påkørte jeg næsten en rå. “Næsten” betyder, at jeg nåede at undvige så meget, at dyret i stedet påløb mig. Og løb videre ind i skoven, sagde bilisten bagved, da vi begge holdt ind og snakkede lidt om, hvad der egentlig skete. Jeg mærkede kun et lillebitte stød i bilen, og dyret har formodentlig lige snittet min bagskærm. Det var pænt af ham, der kørte bagved, at stoppe op og godt for mig at få episoden vendt med en, der så hvad der skete bag mig. Dyret var væk, og formodentlig slap det også med forskrækkelsen. Der var heller ikke noget at se på bilen, ikke så meget som et hår.
Det var første gang, jeg var så tæt på at påkøre et dyr, og jeg kørte meget årvågent resten af vejen hjem.
Således sluttede min sommerferie, og i dag har jeg gennemført en arbejdsdag. Det gik godt, og jeg tænker da, jeg prøver igen i morgen. Men her, første aften efter første arbejdsdag efter ferien er jeg aldeles udmattet og har kun gidet at sidde på terrassen i de sidste solstråler og strikke på noget vinterbeklædning med Kvinde set fra ryggen i ørerne. Helt som forventet og helt, som det skulle være.
Mere end næsten godt, faktisk.
