Se, det var nok en overskrift, der kunne generere klik og opmærksomhed.

Men det er faktisk mere en tænksomhed genereret af formiddagens rengøring. Jeg skulle egentlig bare gøre badeværelser rene og støvsuge hele huset; det som min almindelige rengøring plejer at indebære. Men i badeværelset fik jeg øje på et par flasker med rensemiddel og plejemiddel til matte overflader, som jeg ærligt ALDRIG har brugt. Og så fik vaskene i badeværelse og køkken en tur med dét, nu jeg var i gang.

I køkkenet faldt mit blik under støvsugningen på nogle fedtpletter på en låge, og da jeg først havde fokuseret på én låge, konstaterede jeg, at alle låger og skuffer var mærket af substanser, der engang var stænket og løbet og ladt i fred. Det kender I godt, ikke? Man skulle egentlig bare tørre komfuret af, og pludselig tager det overhånd, og til sidst har man rykket komfur og køleskab ud og splittet emhætten ad. Det er i hvert fald engang sket for mig. I dag fik jeg givet alle låger og overflader i køkkenet en lidt grundigere omgang en sædvanligt.

Jeg er ingen måde renpillen, som min mor kaldte mennesker, der var overdrevet optaget af rengøring. Faktisk ser jeg ikke rigtigt, at der trænger, og det er kun, fordi jeg ved, at man skal, at jeg gør rent med jævne mellemrum. Derimod er jeg virkelig god til at holde orden og lægge ting på plads, så på den måde ser der altid okay ud hos mig. Men jeg ER i virkeligheden en gris.

Da min ældste bror og jeg tømte vores afdøde brors hus, konstaterede vi, at det hele fremstod lidt nusset. Lidt præget af, at en enlig mand havde boet i huset i mange år og på flere områder accepteret tingenes tilstand og ikke gået op i at holde rent i hjørnerne og bunden af skabene. Ikke decideret ulækkert, bare … ja, nusset. Vi talte om det, mens vi ryddede op og smed ud og forsøgte at få tristheden over hele situationen til at ligge et acceptabelt sted og forstå mekanismen i, at vores bror så ud til at have ladet stå til i krogene. “Det er jo ikke værre end i går”, var ældstebrors bud på, hvorfor der ikke lige bliver gjort rent ’i dag’.

Det er jo ikke værre end i går …

Den sætning gjorde indtryk på mig, og jeg tager den ind i mellem frem og formaner mig selv om, at jeg ikke skal blive en enlig gammel kone, der langsomt gror til i sit eget skidt. For det ER jo ikke værre end i går, og det ER ikke nødvendigt at gøre rent i dag, det kan godt vente til i morgen. Og så er der lige pludselig gået mange dage, og pludselig er det værre end i fjor.

Jeg kan næppe ændre grundlæggende på min rengøringshabitus, og jeg kommer aldrig til at gøre rent forud, eller hvis der ikke trænger, men jeg er også tilfreds, hvis jeg bare kan huske mig selv på ikke at falde i det-er-jo-ikke-værre-end-i-går-fælden.

I dag? Ja, der spejler jeg mig i glorie og god samvittighed. For se bare ovnlågen! Spejlblank. Jeg vidste ikke engang, at den KUNNE blive så ren og blank. Men det har den jo nok været, da jeg flyttede ind … for fire år siden.

I dag er det langt bedre end i går.