Den fedeste følelse lige nu er, at jeg sidder i sofahjørnet i en stue, der virker igen. I to måneder har stuen været rå og ribbet på grund af rør, der skulle skiftes i undergrunden, men nu har den både nyt gulv og gamle møbler og billeder på væggene og blomster i vindueskarmen og et tilsluttet fjernsyn. Det er REN idyl.
Det ser ud til, at der foregår andet end tærede vandrør i undergrunden på vores matrikel. Ved gulvarbejdet benyttede vi lejligheden til at fuge myrerne ude, så de ikke kan komme ind i huset, og efter at vi har højtryksrenset terrassen, har de været i panik og skovler hysteriske sandbunker op mellem terrassestenene. De ved ikke længere, hvor de er i sikkerhed. Og vi opruster til krig.
Ahrmen, fik jeg sagt, hvor pænt her er? Den helt ukrudtsfri terrasse og den pæne, pæne stue…!
Billedet herover forestiller ikke bare fliser; det er selve målfeltet. Mureren kom i dag og lagde fliser i entreen. Vi satser på fugning i morgen. Eller i overmorgen – vi er large her i slutspillet. Hovedsagen er, at vi kan se en ende på det nu. Om få dage kan vi bruge hoveddøren igen, og når sko og overtøj kommer væk fra værkstedet, som vi har brugt som indgang siden midt i april, kan vi også få sat alting ordentligt på plads dér. Jeg glæder mig.
Altså: Projekt rørudskiftning er næsten FÆRDIGT! Det er så godt, at det gerne må gentages.
Næste mål er nye havestole. De gamle har trevlet sig op. Og det er udelukkende, fordi grundlovsdag og pinsedage har været så ekstraordinært hellige, så havestolsbutikken var hermetisk lukket, at vi ikke allerede har fået købt nogle.
Så var der ikke flere ting, vi insisterede på at bruge penge på.
Der var heller ikke flere penge at bruge.
Jeg er i hvert fald spændt på, hvor bundskrabet finanskassen er, når alt det her forsikringsøkonomi er gjort op. Jeg har ikke helt overblikket endnu.
Den næstfedeste følelse lige nu er, at klokken er næsten 22, og det er stadig lyst. På den måde er juni god.
