Jeg stod på byens torv under dette flotte juletag, som jeg tror er fotograferet de første 10.000 gange – mindst, fordi det er så pæææhhnt, og det gik op for mig, at det er lillejuleaften. Det lyder sært, at det skulle overraske mig, for jeg er selvfølgelig helt med på, at det er juleaften i morgen. Jeg havde bare ikke tænkt tanken “I dag er det lillejuleaften“. Det gjorde jeg så lige der, mens et kor sang julesange på scenen. Jeg kunne ikke rigtigt se noget, fordi alle viborgensere og alle fra omegnen havde forsamlet sig, og fordi mine ben er så korte og mine øjne derfor sidder for langt nede. Men jeg kunne høre, og Morten var ved min side, og vi havde drukket gløgg og spist gourmethotdogs og fået masser af frisk luft, da vi gik ind til byen (og samme mængde på hjemturen).
Alle vores børn er andre steder i aften, og vi har nydt en stille tosomhed med ingen verdens ting udover en rask spadseretur, fjernsyn, gadgets, romtoddy (mig fordi jeg fik næseløb og nys af al den snigende kulde ude i verden) og hvad vi nu syntes.
Meget fredfyldt.
Og måtte resten af julen blive det. Fredfyldt og i godt selskab.
Glædelig lillejul og storejul, små og store.
