Det her billede er det første i mine forældres og dermed familiens fotoalbum. Mine nygifte forældre, der skåler med hinanden til deres bryllupsfest, og farfar ved siden af. Vi ved ikke, hvad der er gået forud, men nogen har helt sikkert sagt noget sjovt. Og se lige deres glade blikke! Sikke en lovende start på et langt, godt samliv, der varede næsten tres år.

Festen blev holdt i et telt på gårdspladsen i min mors barndomshjem, der senere også blev vores barndomshjem. Det var koldt, siger min mor. Det er klart – de blev gift 6. marts…

Og hvad serverer man så at drikke til sådan et bryllup på landet i 1952? I hvert fald sodavand, sikkert fra Albani, og så selvfølgelig kandevis af hjemmebrygget øl.

Her er vi i 1969. Billedet er taget ved min mosters og onkels sølvbryllupsfest og forestiller mig og min kusine Anette i vores fineste strutskørter og dåbskors. Jeg er ni år, har hårbånd og fletninger (børne-TV-serien “Lenette og hendes grimme hund” havde været sendt i fjernsynet forinden, og pigen Lenette havde de sejeste fletninger, sideskilning og hårbånd – århh, at kunne ligne hende..!) og mit allerstørste smil på. Anette smiler på ingen af de billeder, der blev taget ved den fest. Ikke at hun var sur, hun var bare syv og genert og manglede nogle fortænder.

Året efter, i 1970, havde min mormor og morfar guldbryllup og holdt naturligvis en stor fest i forsamlingshuset med familie, venner og naboer, sådan som alle familiens mærkedage blev fejret, med omkring 70 gæster ved tre lange borde og et hovedbord, hvor værtsparret sad i midten. Her er jeg og min kusine Jane i tidens smarte spinlonkjoler. Vi er 10 og 12, og ved bordet bag os går en sangskjuler rundt, som min mor og jeg havde brugt oceaner af tid på at konstruere. Den forestillede mormors og morfars hus med kvist og valmede gavle og det hele. Sangskjuleren var lige så vigtig som selve sangen dengang.