Vi har haft en helt, helt fantastisk tur i det sydvestlige USA og er vendt hjem, topbegejstrede og fuldstændigt mættede af ubeskrivelige indtryk. Vores billeder indfanger kun en brøkdel af de storslåede naturscenerier, vi har set med vores øjne, og vores ord kan aldrig beskrive de oplevelser, vi har følt og mærket på vores krop, så andre forstår det.

Man skal faktisk have været der selv.

Vi har gået fem vidt forskellige trails i løbet af de seks vandredage, vi har overnattet ude to gange. Det har været smukt, råt og stort. Vi har set uendelige vidder, gået i smalle kløfter med majestætiske røde klipper højt til begge sider, vandret i golde ørkenlandskaber, der pludseligt åbenbarede smaragdgrønne bassiner og fossende vandfald. Vi har klatret op af umenneskeligt stejle stigninger, haget os fast i stenblokke og passeret stikkende krat på vejen op til de højeste toppe for at nyde overvældende udsigter og blussende solnedgange.

Vi har været i Arizona. Og lidt i Nevada.

Vi har faktisk overhovedet ikke været i Utah, som planen ellers var. Det var noget med, at vejret var bedre sydpå, og vi ville hellere have nogle gode varme vandredage end trækkes med skydække og ærgerligt vejr, og der var altså større sikkerhed for godt vejr i Arizona. Sagde Niels Ole, som arrangerede turen, og han besluttede løbende, hvor vi skulle videre hen, når én trail var tilbagelagt. I virkeligheden lagde han sig nok først fast på i flyet derover, om vi skulle køre sydpå eller nordpå fra Las Vegas, hvor vi landede.

Selv om jeg selvfølgelig havde glædet mig til Utah, fungerede det godt, og vi var fuldstændigt trygge ved stort set ikke at vide, hvad næste træk ville være, eller hvor vi skulle sove, spise eller gå. Og selv om vi havde vidst det, kunne planerne sagtens blive ændret fra det ene øjeblik til det næste. Vi blev ret vant til “Prøv og hør, vi gør lige noget andet”. Og det var fint.

Utah, Arizona … naturoplevelser fik vi til fulde. Jeg har aldrig oplevet noget magen til, og jeg ville aldrig have kunnet forberede mig på de oplevelser, jeg fik. Hverken strabadserne eller belønningerne for anstrengelserne. Noget af det var godt nok hårdt, og jeg er egentlig glad for, at jeg gik ind til det uden at kende omfanget af de kræfter, den sejhed og råstyrke, jeg skulle mobilisere undervejs.

Vi kørte altså mod syd og bevægede os i området Kingman, Flagstaff, Sedona og Phoenix sydøst for Las Vegas. Vi gik følgende trails:

Turtlehead Peak, Red Rock Canyon, Nevada.
Aspen Peak, Hualapai, Arizona.
West Fork Trail, Oak Creek Canyon, Arizona
Fossil Creek ved Camp Verde, Arizona
Flatiron, Superstition Mountains, Phoenix, Arizona.

Her kommer en lille billedkavalkade, og ja, det er kun en fattig genspejling af, hvad mine øjne har set. Men det findes derovre og kan opleves, hvis du kommer på de kanter. Og det er for resten også kun første halvdel af dokumentationen. Resten kommer en af dagene. Du kan nemlig heller ikke rumme det hele på én gang.

Værsågod at drømme.

Turtlehead Peak

Aspen Peak

West Fork Trail