Hvor dumt er det lige? At vende sig om og glemme alt, hvad der skete før dét?
“Jeg går i seng”, sagde Morten. “Det gør jeg også”, sagde jeg. Og kom i tanker om, at der står tre bageplader med boller, som skal bages. De har stået der i tre timer, og jeg har glemt alt om dem, mens jeg har feset husleje af i sofaen hele aftenen. Da vi ryddede af efter aftensmaden, syntes jeg lige, de skulle hæve lidt længere, inden jeg tændte ovnen. Og så. Ingenting.
Klisteret på min klæbehjerne er åbenbart slidt af, og min sengetid er udskudt lidt.
Men om lidt er bollerne bagt, og så skal de lige køle lidt af, inden jeg lægger dem i fryseren, og SÅ går jeg i seng.
Hvis jeg husker det.
