I mine unge dage – som var i midtfirserne – var J-dagen ikke opfundet. Det var i hvert fald ikke noget, vi som sådan gik op i, dengang jeg var en glad studerende i Aarhus. Måske var vi bare lidt ligeglade med Tuborgs julesne, måske drak folk i min omgangskreds Royal X-mas, hvis de skulle have juleøl. Måske tager jeg fejl. Erindringen er forsvundet i fortidens sprittåger.
Nej, så var der mere hype omkring ankomsten af årets nye Beaujolais-vin. Meget, meget mere hype. Dét var noget, vi forstod os på, dengang i firserne. Tredje torsdag i november strømmede vi til de værtshuse og barer, der lokkede med Beaujolais Nouveau, og så stod vi der med vores venner og var noget og drak helt ung og sur vin og blev væk fra hinanden på to kvadratmeter.
Det var dengang, det gjaldt om at modtage den nye vin først, dengang Thorkild Thyrring ræsede fra Kastrup Lufthavn til indre København med politieskorte og årets første flasker og blev forsidestof på alle landets aviser.
Beaujolais’en kommer stadig ud tredje torsdag i november, den har stadig kun gæret et par uger og er tappet på flaske kun 6-8 uger efter høsten, og den smager sikkert stadig derefter. Men det hele sker i ro og mag. Ingen lastbiler kører om kap gennem Europa for at komme først med vinen til deres hjemlande. Den vin der er ankommet til landet i dag, er sendt af sted fra Frankrig for et par dage siden, og hvis der er arrangementer i den anledning, giver de i hvert fald ikke noget postyr.
Jeg kan ikke engang lade, som om jeg får mig en godnat-Beaujolais i dagens anledning. Jeg kunne have gjort det, hvis jeg i det mindste havde haft et glas rødvin at flashe.
Her er i stedet min øl. Drik med respekt, står der på den. Og jeg gør det.
