Jeg har det stramt med det.

Det er såmænd ikke hyggen i at udhule en grøntsag og sætte et lys ned i den, jeg har noget imod. Det gjorde vi jo selv som børn, da vi udhulede roer (eller forsøgte på det; roer er hårde!!) og fik lavet et lille hulrum med plads til den stump stearinlys, vi havde fået af vores mor. Hvorefter vi mistede interessen, for der var alligevel ikke nogen, der kom forbi og så roelygterne så langt ude på landet, som vi boede.

På den måde er det langt nemmere i vore dage at komme nogen vegne med et græskar, som nemt lader sig udhule og skære i. Og det er skam hyggeligt med lygter og lanterner i oktobermørket.

Det er alt det, der skal forestille at være uhyggeligt, jeg ikke kan lide. Skeletter, kranier, kister, knogler og afrevne lemmer, zombiesminke, uhygge, mørke, død. Det er ikke sådan, at det skræmmer mig, men jeg får altså bare en ubehagelig og grim smag i munden, når butikkerne faldbyder kranier, skeletter og knokkelhænder. Jeg synes simpelt hen ikke, det er sjovt. Jeg ved godt, at der er trukket tråde til allehelgen og de dødes nat, men jeg forstår bare ikke, hvornår lig og død blev en hyggelig tradition.

Så. Nu har jeg sagt det.

Foto: Stock Up