Her er den hundredårige, flankeret af de to kvinder, som gennem mange årtier var gift med hendes yngre brødre. I blåt min mor på 89, i blomstret min tante, også et sted i firserne. Det er nogle år siden, de har været samlet sidst, og man kan ikke vide, om det sker igen. De bor langt fra hinanden, og det er blevet sværere at ses i takt med, at nogle af dem er blevet skrøbeligere.
Måske HAR de også allerede haft alle samtaler, der findes i verden. Jeg kan ikke helt vurdere, om de overhovedet samtaler på billedet. Ingen tvivl om, at de snakker. I hvert fald to af dem. Det er de altid været gode til. Jeg er mere i tvivl om, hvorvidt de lytter. Jeg tror det ikke. Den hundredårige ser heller ikke ud til at høre efter. Hun er til gengæld den eneste af dem, som har opdaget fotografen og gør sig ulejlighed med at posere en smule.
Hun er en friskhovedet faster og en usædvanlig kvinde. De er alle tre nogle gæve gamle koner, og de har har været svigerinder i tres år.
Trackbacks/Pingbacks