I den store synagoge i Budapest er der nogle vildt flotte lamper, mange mindre og især de store lysekroner fik mig til at tænke på snebærbuskene i min barndoms have. Se selv.
Ved slottet oppe på Budahøjen var efteråret ikke nået helt ind i hjørnet endnu. Der var det stadig sommer.
Vi fandt sære frugter, som vi ikke kunne artsbestemme. Overhovedet. De lignede mest grønne hjerner med hår, og det var i lang tid mit bedste bud. Senere billedklynkede jeg på Facebook, og særheden har vist sig at være frugten fra orangemorbærtræet, som gror i Sydamerika. Og så lige to på Budahøjen.
Sådan er der så meget spas i Budapest.
Vi havde en god tur!
Budapest lyder da som et interessant rejsemål! Og, ja, jeg kan godt forstå du kom til at tænke på snebær 🙂 Vi har mange snebær i haven, og jeg er helt enig: Der er en sjov lighed.
Velkommen hjem!
Hilsner fra Nana
Tak skal du have. Hverdagen er i fuld gang igen, men vi har gode minder med hjem. Budapest er en dejlig by. Og billig… 🙂