Astrid og en klassekammerat arbejder på en opgave om Nikolaj Lie Kaas. Fremlæggelsen skal vare et kvarter, og de har fyldt godt på med at fortælle om hans forældre, hvilke film han har været med i, hvilke tegnefilmfigurer han har lagt stemme til, hvilke sange han har sunget, om hans kone og børn og hvad de ellers har kunnet støve sig frem til. Powerpoint og hele møllen.
På min opfordring fortæller de også, at hans mor i 70’erne designede et par trusser med indsyet elastik lodret mellem balderne, hvilket gav dem – balderne – en mere naturlig facon og hindrede, at de blev delt tværs over af elatikkerne i benene. Trussen slog ikke igennem, og jeg kan ikke finde nogen dokumentation på nettet. Derfor har pigerne til illustration indsat et foto af et par trusser med påskriften “Anne”. Men jeg husker tydeligt sorthvide billeder af Anne Mari Lies smukke ansigt og af hendes lige så smukke røv iført trusser af eget design.
Jeg håber, at klasselæreren i 5.A skønner på alternative kilder.
Er jeg den eneste, der kan huske Anne Mari Lie trussen?
Jeg har kendt Anne Mari Lie før hun var “lommerpige” og offentlig kendt. Hun boede dengang i Gothersgade, men flyttede siden hen til Rødovre, hvor jeg stadigvæk kom sammen med hende. Jeg er omtalt i hendes bog “Fløde 2” som “onkel Mikael”, og mødte hende 1’st gang på restauranten El Toro Negro. Vi var dybt forelsket i hinanden. Jeg var 18 år ældre end Anne Mari, og er snart 89 år idag. Jeg mødte min kone i 1968, som jeg stadigvæk er lykkelig gift med. Har dog aldrig glemt min store kærlighed Anne Mari. -Æret være hendes minde-.
Tak for din fine fortælling, Mikael. Det er længe siden, og hun havde det svært senere, men det er dejligt, at du har det godt og sidder tilbage med gode minder om Anne Mari Lie.
En ven og jeg besøgte Anne Mari i villaen i Rødovre. Vi havde det hyggeligt. Hun skulle af sted til sit job som “Lommerpige”, og jeg skulle også gå.
Jeg opdager så, at min nye Chevrolet Corware bil var væk!! Anne Mari havde stjålet nøglerne, og kørt til Frederiksberg.
Min ven og jeg blev derefter enige om at give hende en forskrækkelse. Vejret var godt, det var midt på sommeren.
Vi parallel forskød derefter alt indbo i dagligstuen ud i haven. Billederne blev hængt op i træerne og tæpper lagt på græsset etc.
Da hun ved hjemkomsten opfattede hvad der var sket med hendes inventar, blev hun så rasende at vi var nødsaget til at holde fast om hende på skift til hun var faldet til ro!!
Alt blev bragt tilbage i stuen selvfølgelig– og vi hyggede os alle tre i stor fordragelighed resten af aftenen.
Har mange dejlige minder om Anne Mari.
Blev også involveret i hendes tidlige evner og lyst til at blive forfatter. Jeg husker en dag jeg var på besøg, at nu ville hun begynde at skrive en børnebog. Hun havde et telt, som hun må have haft fra barn, det var ganske lille, her kravlede hun ind med papir og blyant, og forlangte at jeg skulle med ind i teltet, for at hjælpe hende–. Jeg var 18 år ældre–
Har nok en historie om dette specielle menneske, som jeg aldrig kan glemme.
Hej Birgitte.
Jeg kan godt huske Anne Mari Lie trussen.
Jeg købte et par i dueblå og brugte dem med stor glæde, og ærgede mig over, at de forsvandt igen.
Åbenbart ingen succes, men jeg synes de var de bedste.
Mv Birte Bech
Jeg husker dem også.
Var 13 – 14 år. Da en veninde og jeg købte dem .
De var så gode og ha på