Det har sørme været en fin tilvænningsdag for mig og den lille hvide T (Det er ikke dens endelige navn, derfor skrives det ikke med stort L og stort H). Vi har været langt omkring sammen, og der er gjort mange ting for første gang.
Jeg har været på arbejde – det gav den første tur ud på den anden side af byskiltet.
Det har regnet – vinduesviskerne blev brugt.
Har hørt morgenradio. Og har hørt lydbog via bluetooth fra min telefon, der lå i tasken. Det er fileme smart.
Fartbegrænseren er anvendt: 93 km på landevej og 50 eller 60 gennem landsbyer. Det fungerer, og jeg kan allerede mærke, det bliver en god vane.
Svigermor i Randers har fødselsdag og gav kaffe sidst på eftermiddagen – det gav lejlighed til at køre på motorvej.
Ringede til blandt andre min mor undervejs – via ratbetjening og bluetooth fra min telefon, der lå i tasken. Det er fileme smart. Om end min mor sikkert også gerne ville have haft frontkamera på. “Sig mig, hvor kører du?”, “Mellem Randers og Viborg”, “Ja, det er jo et vidt begreb!”, “Nu kører jeg forbi et skilt, hvor der står Viborg 33.”, “Nå, så er du ikke halvvejs endnu.”, “Næh.”
Og så tankede jeg på vejen hjem også. Fuld tank. Det koster det halve af, hvad det kostede at tanke Hvide T op. Men det skyldes nu nok mest, at tanken kun er halvt så stor. Til gengæld er den nye nærmest dobbelt så brændstoføkonomisk.
Lige nu kan jeg ikke komme i tanker om noget, jeg mangler at prøve.
Det skulle da lige være at finde på et navn til den.
