Drengene og jeg besøgte min mor. Vi besøgte også min far på kirkegården, og vi kørte til Gyldensteen Strand, hvor jeg ikke har været før. Et stort område øst for Bogense er blevet genetableret som lavvandet fjordlagune efter at have været inddæmmet og opdyrket siden 1870-71. I marts blev digerne åbnet, så 215 hektar igen er oversvømmede. Der er allerede kommet masser af fugle, og området er et besøg værd.
Min mor med vind i håret og udsigt til Stegø Mølle henover den nye kystlagune.
Drengene slår historisk mange smut.
Jeg nåede halvanden times aftenhavearbejde i kolonihaven. Tænkte på Birthe Wilke.
Nylugede blomstrende jordbær med opadstormende kartoffelplanter i baggrunden.
Imens var Morten og Astrid på bukkejagt og skød en lille buk.
Det var en god dag.