Jeg springer over de halve udsagn på Facebook. Dem hvor man selv skal gætte, hvad afsenderen mener. “Jeg hader at skulle tage det valg…!!”, “Åh nej!”, “Trænger til at der sker noget godt”, “Juhuuu!”, “Møgbil!”, “er på skadestuen”, “er taknemmelig” … Dem her har jeg selv fundet på, men det er den slags, jeg mener. De statusser, som føder flere spørgsmål end svar og efterlader mig på en platform af uvished. Som genererer en tråd af spørgsmål fra andre, der heller ikke er indviede, “Hvad da, søde?”, “Hvad sker der?”, og der kommer aldrig svar.
Hvis jeg skal mene noget om noget, have medynk eller dele glæde, så fortæl mig præcist, hvad jeg skal tage stilling til. Jeg kan ikke gætte det.
Så kom jeg selv til at skrive sådan en forleden dag. Tror jeg nok. “vil til at være sådan en, der træffer kloge beslutninger. Var dét ikke en klog beslutning?”
Mon der sad nogen og troede, at jeg havde taget en stor, epokegørende beslutning og bare ventede på at blive spurgt om, hvad det var? Det havde jeg ikke. Jeg ville bare til det, og så syntes jeg, det var en sjov twist med ord. En enkelt venter spændt på, hvad der kommer af klogt fra mig, skrev hun, og det venter jeg også selv på.
Men når jeg skal til at gøre noget med en klog beslutning, kommer den muligvis til at handle om et eller andet med, at jeg på et tidspunkt vil løbe halvmaraton igen.
Jeg må hellere begynde at træne så.
