På selvsamme dag, hvor Noma igen blev kåret som verdens bedste restaurant, lå jeg lige i slipstrømmen og følte mig også som en blæret nordisk madlaver. Det var ikke med myrer eller mos, hummer eller havtorn. Det var skvalderkål.
Vi havde gode venner til hverdagssammenskudsgæstebud, og noget af det der kom på bordet var salat med skvalderkål. Høstet i kolonihaven i det bed, der sidste år skulle ryddes i løbet af sommeren. Det blev det ikke, og hurra da for det. Det bliver nok i år, vi får gravet alt væk og står tilbage med jomfruelig sort jord uden alt det rod. Måske. Men indtil videre er det dér, årets første spiselige høst kom fra. Jeg fik også en lille forskrækket snegl med hus med hjem, men den spiste vi ikke.
Jeg fik ikke taget billeder af maden, så den kan jeg ikke flashe. Men jeg brugte denne opskrift. Og her er kilden til det nordiske køkken.
