Lillejuleaftensdag fulgte jeg en spontan indskydelse og gik ind i en garnforretning og købte fire nøgler strømpegarn i pæne jagtfarver, gik hjem og pakkede dem ind og satte Til Morten fra Birgitte-kort på.
Juleaften pakkede han gaven ud og var lutter måben. Mest, tror jeg, fordi han ikke umiddelbart kunne se hensigten; hvad skulle han med garnet? Strikke noget? Hækle? Sættes på prøve?
Men med i gaven var pakket et usynligt løfte om, at jeg ville gøre et par sokker af garnet. Jeg havde endda taget strikkepindene med på juleferie. Men det var nu først i de mange dovne hjemmejuleferiedage, jeg fik slået masker op og kom i gang. Og nu er de færdige. Han skal ej længere døje med kolde fødder.
