Jeg har haft den hyggeligste eftermiddag med alle mine børn. Det er ikke så tit, vi bare er os fire, og jeg nød det fra start til slut.

Anledningen var, at højskolebarnets kunsthold afslutter et forløb med to ugers udstilling på Aarhus Rådhus. Der var fernisering med forstandertale og a cappella-sang i Arne Jacobsen og Erik Møllers fine rådhus.

IMG_4060

IMG_4057

Sådan her fortolkede højskolebarnet emnet Transit. Akryl på lærred, og wirerne er syet på. Jeg kan godt lide det.

Bagefter gik vi en tur i midtbyen. Var hos Kristian F. Møller og i Skumhuset, begge nogle af mine steder, da jeg selv boede i byen i 80’erne. Jeg boede der i ti år – Aarhus er der, hvor jeg var ung – der hvor jeg blev voksen, og jeg er en lille smule misundelig og en hel del vemodig ved tanken om, at højskolebarnet lige om lidt er på vej til at flytte dertil og skal have sin ungdom og sine dannelsesår i mit gamle hood. Og snart følger den 19-årige nok efter.

Vi overvejede et par af de steder, som var hippe i min tid, Drudenfuss og Englen, men valgte alligevel en af de nyere cafeer ved åen, inden vi gik ud og kiggede på alt det nye, der er ved at blive bygget i det område, de har valgt at kalde “De bynære havnearealer” – og på de kraner, hun har malet efter på det blå billede.

Så kørte vi min førstefødte tilbage til de sidste fire højskoledage og fortsatte hjemad. Den 19-årige sad bag rattet og den 16-årige på passagersædet, og jeg kosede mig på bagsædet og lyttede til deres broderlige mundhuggeri og deres pludselige udbrud i sang – Toto’s Africa og Hold The Line, som de egentlig er alt for unge til at kende – og deres sært fantasy-fysik-sammenblandede diskussion om, hvorvidt mennesker kan holde til at flyve på en drage eller om man dør af det, altså på grund af g-kraften… “Lad os sige … den flyver mindst 200 km i timen. Det er jo et stort dyr.”

Der er ikke noget fantasy over min glæde. Det var en stjernedag.