Min mor fyldte 87 i dag. Det var lykkedes os at samle alle hendes tre børn og nogle svigerbørn og børnebørn til frokost. For at aflaste hende og for at forhindre hende i at ligge vågen mange nætter forud og planlægge havde jeg kækt sagt, at hun ikke skulle tænke på noget som helst; jeg ville tage al maden med. Det var bare rugbrød og pålæg, så det var sådan set ikke så kompliceret, men hun var glad og lettet. Og rigtig dygtig til at holde sig væk fra køkkenet, når vi sagde det.

Vi savnede de store piger, de fire ældste børnebørn, og det var bare ærgerligt for dem, at de ikke fik smagt den ene ting, vi havde gjort noget særligt ud af. En langtidsstegt lammekølle med æblepeberrod.

Altså, det startede med, at vi aftenen før pakkede en frossen lammekølle ind i stanniol sammen med en ordentlig stor busk salvie, estragon, laurbærblade, rosmarin og basilikum.

Ovnen stod på 75°. Ind med dyret i 12 timer.

Så kogte vi en lage af 1,2 l vand, en spsk. peberkorn, et helt hvidløg i tynde skiver, 1 dl groft salt og en hel masse estragon og timian. Det så sådan her ud:

Næste morgen pakkede vi  lammekøllen ud. Den var så mør, at benet faldt af.

Det gjorde ikke noget, for så kunne den nemmere være i en beholder, hvor den skulle dækkes helt af lagen, som vi havde varmet.

Så lå den der og kølede langsomt af og hyggede sig med at komme til at smage godt, mens vi fik alle mand purret ud af de varme senge og gjort klar og kørte til Fyn. Jeg var den voksne og ansvarlige chauffør, der på et tidspunkt kunne tælle fire forsvarsløse sovehoveder. Og et lam i bagagerummet.

Og så passede det lige med, at de vågnede, da vi nåede frem, og lammet var lige præcis klar til at blive taget op af lagen og blive skåret ud og se sådan her ud:

Vi lavede æblepeberrod til, som bare er skrællede madæbler i tern, som bliver dampet og rørt med fintrevet peberrod. Nejjj, hvor smagte det godt, og det var så mørt, at man kunne skære det med øjenbrynene, og der er opskrift på lammet her og på æblepeberroden her.

Jeg er sikker på, at vi laver det igen.