Det er tiden igen. Duerne vil have et sted at turtle. De har kik på min altan. Igen. MEN DET SKER IKKE!! Sidste forår lavede jeg noget andet et øjeblik, og straks havde de overskidt det hele. Det er noget, duer gør, også der hvor de godt kan tænke sig at bo. De er dumme.
I nogle dage har jeg hørt deres kurren ude på altanen, og jeg har kyst dem væk, når jeg har opdaget dem sidde derude på gelænderet og nede i krukkerne. Lørdag morgen sad hr. og fru Due og plirrede ved siden af hinanden i den store krukke. Jeg tog mine vrede øjne på og gik ud og hvæsede ad dem. Og så lagde jeg underskålen oven på krukken. Siden har jeg ikke set dem.
Var det virkelig så let?
