Jeg troede, at kolonihaverne ville være fyldt med folk og stemmer og trailere i lørdags, og at der virkelig ville være trængsel ved haveaffaldsrampen på genbrugspladsen.
Det synes jeg altså, at fredagens vejr varslede, og det var blevet den første forårsmåned i kalenderen.
Jeg tog fejl.
Der var ikke et øje udover os. Og det var pivkoldt. Også inde i huset. Hytten. Skuret. Det er en stue med en køkkentilbygning og yderligere en udhustilbygning med opbevaringsrum og toiletrum.
Et batteridrevet kloset med kemi og ferskvandstank. Batterierne var døde, så jeg var nødt til at sætte mig omme bag huset. Men når det bliver bragt i orden, er det akkurat ligesom på en campingplads: Man triller sin tank over til Q8, som har et mobiltoilettømningssted.
Det er mandearbejde, vil jeg mene.
Haven ser ud som herovenfor. Gennem de sidste ti år er den blevet lagt ud som naturgrund til naboernes tiltagende irritation. Det var måske ikke tilsigtet, men det var så sådan, det gik. Der er nok at tage fat på. Det gjorde vi så i lørdags.
Nu ligger der to store bunker grene, så naboerne kan se, at de nye unge mennesker har tænkt sig noget med den have.
Jeg har i hvert fald tænkt to ting:
1. En køkkenhave ned langs siden modsat havegangen. Salat, gulerødder, kartofler, jordbær, hindbær, tomater.
2. Gode mennesker med kølig hvidvin – eller er det rosé nu om stunder? – omkring et stort havebord nyder sommer og sol.
Om perioden indtil da tænker jeg ikke helt klart.
Men det bliver så godt.
Trackbacks/Pingbacks