At få øje på noget der ikke kan ses
Vi sad omkring spisebordet i eftermiddags og fejrede mindstens 13 års fødselsdag med gaver og kage, da snakken faldt på, om Morten havde fået gjort et eller andet specifikt, som jeg ikke lige nu kan huske, hvad var, så det har nok ikke været ret vigtigt. Det havde han ikke.
Men jeg har til gengæld gjort noget andet, som jeg er spændt på, om I opdager.
Hvad?
Ja, det er jo dét, om I kan se det.
Har du støvsuget?
Nej.
Vasket gulv?
Nej.
Ryddet op?
Nej
Men nu får vi jo nævnt en masse, som du må sige nej til, og så får du måske dårlig samvittighed over alt det, du IKKE har gjort, i stedet for at få ros for det, du HAR gjort… Er det noget, der er til alles bedste?
Ja.
Er det noget, vi har snakket om?
Jaeh, engang er det blevet nævnt.
Kan jeg se det herfra?
Ja. Eller… det er der ikke.
Har du fjernet noget?
Det kan man godt sige.
Har du afmeldt noget?
Nej, snarere påmeldt.
Har du bestilt noget?
Prøv at kigge på himlen ud af køkkenvinduerne… og på himlen ud af stuevinduerne.
Har du bestilt gardiner?
Nej!!
Jeg gi’r fortabt.
Havde det været en quiz i en avis, havde man kunnet finde svaret på bagsiden ved at vende avisen på hovedet og læse noget med småt. Nu er det en blog, og så kommer svaret bare lige nedenfor i et nyt afsnit.
Det var simpelt hen en vinduesvask, Morten havde skaffet. På vejen gennem gården var han nærmest bogstaveligt rendt ind i en vinduespudser, der kommer fast hos nogle af kompleksets andre beboere, havde fået ham til at vaske vores vinduer mod gaden og aftalt, med hvilken frekvens han herefter skal komme hos os.
I eftermiddags kunne jeg ikke sætte fokus på, hvad der manglede. Det var skidt.
Vi har boet her i to år. Vi har vistnok aldrig vasket vinduer.
