26. juni 2018 | At have have |
Taybærhøsten tegner storslået i år. Vi plantede busken for fire år siden, fordi vi (Morten) fik øje på den på en planteskoletur og syntes, den var en skæg og anderledes bærfætter at have i haven. Den kunne vi nok få noget sjov ud af, blev der tænkt.
Taybær er en krydsning af sorte brombær, røde loganbær og storfrugtede røde hindbær, og bærrene kan blive fire centimeter lange. Formen minder om en lille rød nissehue, googlede jeg mig til. Da jeg efter købet viste Lasse et billede af bærrene, syntes han mere, de lignede Angkor Wat. Smagen skulle være syrlig og aromatisk og god til friske sensommerdesserter, og vi var spændte på udkommet.
Det første og det andet år og også de efterfølgende bar busken stort set ingenting, og de få bær der var blandede jeg bare i hindbærmarmeladen. I år slår hindbærhøsten grundigt fejl, til gengæld får vi en ordentlig masse taybær, medmindre nogle lede fugle pludselig får smag for dem. De er på ingen måde fire centimeter lange, men der er masser af nissehue og cambodjansk tempel over designet.
Jeg har kun plukket de mørkeste og regner med at tage dem efterhånden, som de modner. De ryger løbende i fryseren, og så ender de fleste nok som marmelade. Som alle bare har at kunne lide.
Vi har også solbær. De får samme skæbne.
9. juli 2017 | At have have |
Det kan blive så grønt. Grøn salat, grønne agurker, grønne fingre. Men skal det virkelig skille sig ud, skal det selvfølgelig være rødt.
Der er stadig rabarber i kolonihaven, og jeg plejer at lave rabarbercrumble af dem. Men i dag gjorde jeg noget andet, fordi det gik op for mig, at vi ikke havde hverken creme fraiche eller piskefløde, som er crumbles uundværlige følgesvend, og jeg gad ikke købe ind. I stedet lavede jeg kompot, som vi fik koldt til aftenens grillkoteletter. Mmmmm!
300 g rabarber i 2 cm stykker, 100 g lys rørsukker, lidt ren vanilje eller vaniljesukker og 1½ dl vand simrer i 12-15 minutter. Så er det færdigt. Køl af og spis det til hvad som helst. Koteletter, kartofler, ostemadder eller hvad du synes. Da jeg var barn, kunne vi finde på at spise det til leverpostejmadder. Det var også godt.
Bærrene er taybær, som er en krydsning mellem brombær, loganbær og hindbær. De er mørkerøde og ligner lange nissehuer. De er ikke helt modne endnu. Jeg plejer at bruge dem til marmelade, men hvem ved, måske kan de også kompottes.
16. april 2014 | At have have |
Der er blevet leveret tagplader i kolonihaven. Det er en smule besværligt at liste sig ind i paradiset lige nu. Derfor ville vi selvfølgelig flytte dem. Men de er for tunge at flytte på én gang, og der er heller ikke noget oplagt andet sted at lægge dem, uden at de er i vejen, når det gamle udhustag skal pilles ned. De skal også helst sikres mod at blæse væk, når der i morgen er udsigt til blæst og megen regn. Vejrudsigten siger, at det er tosset at manøvrere med fem meter lange plastikplader oppe i højderne torsdag. Vejrudsigten siger dejligt vejr lørdag.
– Måske ligger de meget godt dér.
– De blæser i hvert fald ikke væk, når de er bundet sammen.
– Vandet kan også løbe fra dem…
– Man skal bare ikke træde på dem, men det ved vi jo godt.
– Og der kommer jo kun os.
– Skal vi så ikke bare lade dem ligge dér?
– Jo…
I dag har jeg sat to rækker løg og sået en kvart række dildfrø, som jeg gned af skærmblomsterne, der har ligget og tørret fra sidste år. Taybærbusken er plantet. Det er en krydsning af sorte brombær, røde loganbær og storfrugtede røde hindbær, og bærrene kan blive fire centimeter lange. Formen minder om en lille rød nissehue, har jeg googlet mig til. Da jeg viste yngsten et billede af bærrene, syntes han mere, de ligner Angkor Wat. Smagen skulle være syrlig og aromatisk og god til friske sensommerdesserter, og vi er spændte på udkommet.
Det begynder at ligne noget i køkkenhaven, og jeg kan næppe holde mig fra yderligere såning i påskeferien. Løgene skulle sættes i bekvem jord i marts-april, stod der på posen. Jeg ved ikke, hvordan man præcist definerer bekvem, men det inviterer til en meget bred tolkning, synes jeg. Så nu er mulden bekvem. Siger vi.
Og på lørdag får vi tag på taget.
