Når tiden går baglæns. Måske

Jeg troede lige, jeg havde forstået det. Men så havde jeg åbenbart ikke.

Førhen skulle vi stille urene manuelt. En time frem i slutningen af marts og en time tilbage i slutningen af oktober, og der var masser af ting, der kunne gå galt om søndagen. Man kunne komme for sent eller for tidligt til en aftale, fordi man havde glemt at skrue på tiden. Helt hen om mandagen var der endda mulighed for at komme for tidligt eller for sent til det, man skulle, fordi man heller ikke om søndagen havde opdaget, at tiderne var skiftet.

Den slags sker næsten aldrig mere, fordi de fleste af vores elektroniske dimser automatisk skifter fra det ene tidspunkt til det andet i rette tid. Mobiltelefoner, tablets, computere. Vi går i seng i én tidsregning og står op i en anden, uden at behøve at bekymre os. Sågar den elektroniske parkeringsskive i bilens forrude ved, hvad klokken er slået, og indretter sig.

Det eneste svære nu er faktisk efterfølgende at regne ud, hvad klokken egentlig er, og om det er længere lyst eller tidligere mørkt end i går ved samme tid. Men dét er altså også svært!

Jeg har virkelig forsøgt med logiske udregninger og strøet om mig med selvsikre jo’er. “Vi har jo stillet uret en time tilbage, så det er jo længere lyst, fordi klokken kun er 5, når den var 6 i går”. Jeg har åbenbart været meget overbevisende i min argumentation, så Morten og jeg drog friskt i kolonihaven henad halv fem i eftermiddags, han for at flå et nyskudt dyr og jeg for at grave have og ’udnytte lyset og den ekstra time’. Vi syntes ganske vist begge to, at det blev noget tidligere mørkt, end vi havde regnet med, men blev enige om, at det måtte skyldes skydækket i dag i modsætning til solskinnet i går.

Jeg måtte opgive gravningen allerede halv seks, da jeg ikke længere kunne skelne noget, og han havde heldigvis taget pandelampe med, ellers havde vi fået nogle ret sære udskæringer.

Og nu er det endelig gået op for mig, at – og hvor – mine overbevisende argumenter fejlede.

Ja, klokken er kun 5 på det tidspunkt, hvor den var 6 i går. Men klokken 6 i går var det også mørkt, derfor er det mørkt klokken 5 i dag. Det bliver altså tidligere mørkt om aftenen nu.

Og derfor bliver det også tidligere lyst om morgenen, kan jeg jo regne ud. Det er godt, jeg har fundet ud af det nu, ellers ville jeg være blevet forvirret i morgen tidlig, når jeg skal afsted hjemmefra.

ur

Rart, rart, rart og atter rart

Her stod havemøblerne. Pludselig virker terrassen stor. Måske udvider vi den næste år. Hvis vi gider. Hvis vi ikke hellere vil bruge tiden på at sidde med benene oppe og nyde. Når altså havemøblerne kommer ud igen, og der er noget at sidde på. Og varmt.

vintertid1

Tomatplanterne er pillet ned. De sidste tomater er høstet. Grønne. Hvad kan jeg bruge dem til udover at tænke på en skøn film fra firserne? Jeg husker ikke min mors syltede grønne tomater som en tradition, jeg behøver genoplive. Den ene plantesæk kan måske genbruges næste år, mens den anden var udpint efter to sæsoner.

vintertid2

Depot. Opstabling. Vinterhi. Et godt og ordentligt hjørne. Det ligner overblik. En bøtte gulerødder, en spand løg, en spand persillerødder, en balje sand til når rødbederne skal opbevares. Hvis det er sådan man gør med dem. De kan godt stå i jorden lidt endnu.

vintertid3

Dagen er overgået til aften. Vi er trætte efter hjertehyggelig aften med venner, varme og vin i går, jagt og have i dag og er sunket ned i de gode sofahjørner med lys og læsning. Alt er godt.

vintertid4