14. september 2014 | At have have |
Her er en trillebør fuld af halvdelen af havens spinat. Jeg har fået sået sådan en slags spinat, som ikke går i stok, men bare gror og gror, indtil frosten kommer, og som vist også kan overvintre ude. Men det skal den ikke. Ikke som udgangspunkt, i hvert fald. Det kan godt være, jeg skifter mening, når jeg alligevel ikke får gjort noget ved resten. I dag hev jeg halvdelen op og satte mig med en lydbog i ørerne og en saks i hånden og klippede bladene af. Der gik op mod to timer med det, og jeg var svært glad for, at jeg ikke havde høstet det hele, nu jeg var i gang.
Nu ligger der en pose med over to kilo frisk spinat i køleskabet. Jeg har læst mig til, at det kan blancheres og fryses ned, så det er det, jeg gør i morgen.
Kartoffelhøsten er ovre. Egentlig havde jeg ikke en fornemmelse af, at vi var bagud med det. Jeg har været så lidt i haven, at jeg ikke engang har fulgt med i, hvor langt naboerne er, men jeg kiggede tilbage her på bloggen og opdagede, at vi var en uge tidligere med kartoffeloptagningen i fjor. Der kan jeg også se, at høsten ikke er specielt meget mindre i år, hvad jeg egentlig troede. Kartoflerne er kulet ned i flamingobøtten, og her kan man se en film om, hvordan det er at være en kartoffel dér.
Jeg kunne nemt piske mig selv med, hvad jeg ikke har nået i haven endnu. For eksempel at plante jordbærstiklingerne ud. Lige dét er det vist ved at være noget sent med, men jeg er altså nødt til at have ryddet et stykke jord for alt det ukrudt, som er blevet knæhøjt, mens jeg vendte ryggen til. Men jeg vil godt bede om fritagelse for det der piskning, – jeg gider det ikke. Jeg synes, jeg har været dygtig i dag.
Vi er også ret dygtige til at dyrke rødbeder. De er så store, at jeg måske er nødt til at regne avlen i rummeter. Jeg tog et par stykker med hjem (til sammenligning er skoen på billedet størrelse 39), og planen er at vi skal lave rødbedesuppe i morgen. Jeg håber, vi kan lide det, for vi er nok nødt til at lave det igen og få brugt flere rødbeder.
29. juli 2014 | At have have |
Efter to dage med købepizza og en tredje med henholdsvis havregryn og havregrød til aftensmad syntes jeg, at vi trods alt pakkerodet skulle have aftensmad med lidt mere omtanke. Jeg tog i haven efter salat og tomater. Nabo Ejnar på 90 var i sin have. Han var ved at klippe toppen af kartoffelplanterne, fordi – sagde han – så undgår man, at der trækker skimmel ned i kartoflerne. Der var jeg allerede bagud, tænkte jeg og besluttede på stedet, at kommer der skimmel, så gør der det.
Han havde også trukket alle løgene op og lagt dem til tørre oven på jorden, for nu syntes han, de var store nok. Jeg besluttede på stedet, at vores løg sagtens kan tåle at blive lidt større. Selv om nogle af dem faktisk er temmelig store. Vi har bare ikke tid til at nusse i haven i disse dage.
Der bor en frø eller en lille tudse i redskabsrummet. Hver gang jeg kommer ind for at hente greb og spand til kartoffelopgravning, pusler det nede i nogle visne blade, og jeg råber “Huh!” Hvis frøen kunne, ville den sikkert også råbe huh! Jeg tror, vi bliver lige forskrækkede. Ja, jeg indrømmer det: jeg er ikke til padder og kryb. Hvis min arm var halvanden meter lang, kunne jeg nå greben uden at gå ind i rummet. Men jeg siger til mig selv, at tudser og frøer gerne må være der, for de spiser snegle, som jeg også synes er klamme. Jeg tænker bare, at den lille frø burde være uden for og ikke inde i det tørre skur. Måske kan den ikke finde ud, og jeg har nævnt for Morten, at når en af os – og ikke mig – kommer i haven, bliver den måske båret ud.
Der er vildt mange modne tomater nu, både cherry-, blomme- og almindelige, og jeg fik en god stor pose med hjem.
Og se så lige her, hvad jeg ellers tog i min kurv. Det blev et ovnfad med løg og rodfrugter, en salat med romaine, tomater og feta, og så med et par fiskefrikadeller til. Det var altså godt. Tak, have.
7. februar 2014 | At have have, Køkkenskriverier |
Der er stadig nogle rødder tilbage fra sommerens høst. Der er rødbeder og pastinakker, og de bliver mindre og mindre. Altså på den måde, at jeg tager de største, hver gang jeg henter forsyninger i depotet. Nu er det efterhånden noget skravl, der er tilbage, og der er ikke meget mad i dem, når de er skrællet.
Til sommer har jeg tænkt mig, at pastinakkerne skal blive større. Alle sammen. Jeg forestiller mig, at en af vejene til større rødder er at så med lidt større afstand end i fjor.
Slyngveninderne her har udnyttet pladsen rigtig fint. Det ser hyggeligt ud. Men de var lidt svære at skrælle.
2. november 2013 | At have have |
Dette blad lå på min altan. Jeg ved ikke, hvor i nærheden der er et ahorntræ. Altanen vender ind til en baggård, og jeg kan ikke se nogen træer derfra. Bladet har rejst langt. Og får lov at hvile sig lidt hos os.
Vejret i dag blev langt over forventet, og jeg benyttede dagen til at skridte af i kolonihaven. Jeg havde gravet det meste, men manglede lige at runde sæsonen af.
Så nu har jeg høstet pastinakker og rødbeder, og jeg har fældet de fleste solsikker og lagt hovederne på foderbræt og i bed. Så kan fuglene gøre resten. De var allerede startet, og jeg forudser masser af ukontrollerede solsikkespirer i Haven sæson II.
Det her er porrer, som jeg har taget op og sat i. Min mor fortalte, at hun om efteråret altid har taget porrerne op og sat dem tæt ned i en nygravet rende, dynget godt med visne blade ned på begge sider og dækket godt op med jord. Så skulle det være nemt at trække friske porrer op i løbet af vinteren, også selv om det fryser. Det virker tosset, men nu prøver jeg skisme med nogle af porrerne.
Resten af dagen indehygger vi. Dejlig lørdag!
31. juli 2013 | At have have, Heldige mig |
Det er længe siden, jeg har skrevet et stykke indlæg om haven. Men det gror jo, skidtet. Også det der ikke er skidt. Noget gror os over hovedet. Noget går direkte i maverne på os. Det meste er lige til at glæde sig over. Her er en kavalkade.
Tomaterne er pludselig gået i rødt. De her er den første rigtige høst.
Var det noget med en børfuld rucola? Jeg tror måske nok, det er blevet sådan lige stort nok i det. Agtigt. Jeg har sået nyt i dag.
Astrids have. Med lathyrus i baggrunden, blomsterblanding i midten og svenske skovjordbær forrest.
Og så de der KÆMPEsolsikker, som ingen længere kan nå op til toppen af.
Mine solsikker når vist aldrig de 2-3 meter, som det blev lovet på frøposen. Det er kartofler ved siden af.
Solsikker er min yndlingsblomst. Jeg må lukrere på Astrids kæmper.
Hallo, rødbeder! I er rodfrugter! I skal blive nede i jorden! Hvorfor gør I ikke det?
Det her var det, jeg tog med hjem til aftensmaden og supplerede med agurk, hvidløg og laksefrikadeller.
Så havde vi et kongemåltid.
Fik nye gummistøvletter i fødselsdagsgave. De er brandsmarte!
