28. juli 2015 | Køkkenskriverier |
Nybagt stenalderbrød. Det kan ikke vare længe, inden der kommer en dreng ud fra teenageværelset og skærer sig en skive. Faktisk synes jeg allerede, der er gået lang tid, siden jeg tog det ud af ovnen. Det er næsten blevet koldt. Han må være optaget af noget. En film eller en fodboldkamp.
Jeg tager tid. Han må have glemt det. Da der manglede fem minutter i, at brødet skulle ud, spurgte han til det. Så delte jeg et stykke chokolade i to og gav ham det halve. Kan det have mættet så meget? Stenalderbrøds største fan har ikke vist sig.
…
Nu kom han ud. Jeg kan høre brødkniven blive taget op af knivblokken. En rustik endeskive. Brødet er tilsmagt og godkendt.
Alt er, som det skal være.
19. februar 2014 | Køkkenskriverier |
Sommetider er det ikke nødvendigt at overveje så længe. Stenalderbrødet, som Lasse lovpriste, virkede meget enkelt at lave, så det var bare et spørgsmål om at fylde kernelageret op og gå i gang.
Jeg syntes massen virkede noget flydende og løs, da jeg hældte den i formen, så jeg var spændt på, om det kunne komme til at hænge sammen og blive et brød, der kunne skæres. Også med alle de hele mandler og valnødder.
Det blev så fint, så fint, og det smager så godt, så godt. Og det er så nemt, så nemt at skære. Og Lasse smiler så bredt, så bredt.
Opskriften kan findes snart sagt alle steder, men her er den også. Man skal bruge 100 g sesamfrø, 100 g hørfrø, 100 g græskarkerner, 100 g solsikkekerner, 100 g hele mandler, 100 g valnødder (det føles ekstra godt, hvis det er valnødder fra et helt bestemt træ på Fyn) , 5 æg, 1 dl olie, 2 tsk salt. Det hele blandes sammen og hældes i en rugbrødsform. Bages 1 time ved 160°.
Der er ikke mel i, så brødet er glutenfrit og servérbart for glutenallergikere.
17. februar 2014 | den store bunke |
Når søn kommer hjem og siger: “Far bagte stenalderbrød. Det skal du altså også gøre snart!”, så skal jeg da dét.
Det kommer der nok mere om.
Så kom vi til at snakke om, om palæo betyder stenalder. For Ross fra Venner er jo palæontolog, og han beskæftiger sig da med dinosaurer…? Og vi går da ikke ud fra, at dinosaurerne levede i stenalderen, vel.
Sådan noget må den indre etymolog straks finde ud af, og så viser det sig, at palæo- bare betyder forhistorisk, det kommer fra græsk palaios, som ganske enkelt betyder gammel. Hvis man vil præcisere det til stenalderen, er man nødt til at sætte det sammen med noget, der betyder sten. Palæolitikum, fik vi så. Lithos betyder sten. Gamle sten. Ældste stenalder.
Så dem, der blærer sig med palæobrød… Ha! Det er bare gammelt brød.
