Når Birgitte bager boller


 

Jeg bager jo boller hele tiden og ustandseligt og i ét væk. Synes nogen. Har folk kommenteret. Alt er jo relativt. I forhold til aldrig at bage boller bager jeg ofte. Men jeg overbager ikke. Bagningen er finjusteret efter efterspørgslen. Når depotet er ved at være tømt, tager jeg fat igen. Der skal være til madpakker, morgenmad og nattespisning. Ældsteteenageren får ikke madpakker mere, men det har ikke ændret på hans samlede indtag. I min egen madpakke indgår der en bolle stort set hver dag. Og så skal der være til weekendmorgenmad og mellemmåltider.

Så i løbet af en måned bager jeg vel tre gange. Omkring 40 boller pr. gang, lidt flere eller lidt færre, det kommer an på, hvordan dejen hæver.

De ser lækre ud, hvordan gør du? Har du en opskrift? Det er jeg blevet spurgt om flere gange, men jeg har ingen opskrift. Jeg gør, som jeg plejer, og bruger lidt af dét og lidt mere af dét og en sjat af dét og mel, til det passer.

Skal jeg komme med nogle få velvalgte grevindetips, vil det være:
° Kog først kernerne til en klistret grød og lad det afkøle.
° Brug meget lidt gær, højst en femtedel af en pakke.
° Ælt dejen mindst et kvarter på højeste styrke på røremaskinen – eller tilsvarende med de bare næver. Der skal dannes lange seje glutentråde.
° Lad dejen hæve længe, gerne en hel dag eller natten over. Processen kan trækkes endnu længere ved at sætte dejen koldt.
° Efterhævningen må også gerne vare 2-3 timer.
° Bag varmt, gerne op til 220°.
° Sprøjt vand ind i ovnen med vandforstøver, gerne flere gange under bagningen, det giver en lækker skorpe.
° Frys bollerne ned, så snart de er afkølet, så er de stadig lækre og bløde, når de tøs op igen.

Jeg har lavet en film fra bageriet. Et halvt døgn på halvandet minut. Jeg har endda forsøgt at sætte mål på. Ikke på melet, for mit bedste mål er, at der bare skal tilstrækkeligt og ikke for meget i, så konsistensen bliver rigtig. Sej, blød og lidt klistret.

ingredienser

Min tarte flambée

Tarte1

Da vi var i Strasbourg, stiftede vi bekendtskab med tarte flambée, som er en alsacisk specialitet. Især Lasse og jeg spiste dem hele tiden. Det er som en pizza, men med creme fraiche i stedet for tomatsauce, og grundversionen er kun med løg og skinke. Så findes der lidt mere avancerede varianter med gruyere eller gedeost, eller der kan være champignons og bacon, og jeg har også smagt en udgave med røget laks. De smager alle sammen godt, og vi tænkte, at det var en ret, vi nemt kunne lave hjemme.

Nu har jeg gjort det et par gange, og det går helt godt nu. Det vigtigste er faktisk at spare på fyldet. Første gang jeg lavede retten, var den ganske enkelt for højt belagt, og bunden blev ikke sprød. Jeg har brugt ricotta til bunddækket, fordi jeg først bagefter læste, at andre bruger creme fraiche. Det prøver jeg så næste gang. Hvor jeg måske også forsøger mig med lufttørret skinke i stedet for skinkestrimler.

Jeg vil godt fortælle, hvordan jeg har gjort. Bare husk, at det her er min version og ikke nødvendigvis en korrekt Alsacegodkendt tarte flambée-opskrift, hvis sådan en altså findes.

Men altså, til lige præcis retten på billedet brugte jeg:

• 1 færdig pizzabund fra Føtex, rullet yderligere tynd, lagt på bagepapir
• Et halvt bæger ricotta rørt op med 1 æg og smurt ud over dejen
• Salt og peber kværnet ud over hele fladen
• 4 bananløg i supertynde ringe
• 100 g skinkestrimler
• En halv gederulle i halve skiver
• En god håndfuld revet ost (jo bedre, jo bedre)

Det var alt.

Den er bagt på pizzasten. Jeg lagde stenen ind i ovnen, som jeg tændte på 250°. Da ovnen var varm, trak jeg papiret med tærten over på pizzastenen og lod den bage i 10 minutter.

Lasse og jeg delte den lige over og blev mætte begge to. Ja, jeg levnede faktisk et stykke af min del, og det vil vise sig, om det forsvinder sporløst fra køleskabet i ly af natten. Den, der vinder det, vinder i hvert fald en god mavefornemmelse.

Tarte2Tarte3

 

Fiskefredag

Hver anden fredag får vi en flamingokasse fra Skagenfood. Det startede med et indgående opkald og er et af de sjældne tilfælde, hvor der kommer noget lykkeligt ud af en snak med en telefonsælger.

Kassen står uden for entredøren hver anden fredag, når den første af os kommer hjem. Det er ikke en måltidskasse. Der er ikke tilbehør med. Det er en fiskekasse. Der er fisk i. Og is. Og en opskrift. Dét er den geniale del. Vi SKAL ikke lave det, de foreslår. Men vi KAN. Indtil nu har vi gjort det, og vi har været begejstrede hver gang. Der er ikke rigtig grund til at være andet end begejstrede. Vi får spist fisk regelmæssigt, og vi får tilberedt den på måder, vi ikke umiddelbart ville have fundet på selv, og med tilbehør, som ikke lå lige for. Det er nemt at gå til. Vil man ikke vente med at købe ind, til man åbner kassen og fisker (!) opskriften ud, kan man bare finde den på nettet og købe ind forlods.

I dag fik vi stegt isingfilet med salat af perlebyg, bagte tomater, feta, rødløg og pinjekerner. Vi justerede ingredienslisten lidt, fordi vi ikke anede hvor vi skulle gå hen efter perlecouscous, som der stod i opskriften – og måske syntes vi ikke, det var så vigtigt.

Hold da op, det smagte godt.

ising1ising2

Jeg får ikke noget for at anbefale konceptet. Jeg deler bare min begejstring.

Karamelshortbread

Jeg er virkelig målløs over, hvor langt gårsdagens indlæg er nået ud. Jeg kan se det på bloggens statistikker og på antallet af tilkendegivelser, og jeg takker for opbakningen.

Jeg er også forbavset over, at jeg når længst ud med et billede af en kage. For jeg er overbevist om, at det er shortbreadbilledet, der har fået en del tænder til at løbe i vand. Især er jeg smigret over, at store søn, der ellers ikke er den store kagemund – eller kagemand, kunne man fristes til at sige, har bestilt shortbread næste gang, han kommer forbi, fordi den ser “sygt lækker” ud.

Det skal han få, og I andre skal da også have muligheden for at sætte tænderne i karamel-og-chokolade-godbidden.

Googler man shortbread, får man proppet småkager i halsen. Prøv karamel+shortbread, så kommer der noget, der ligner.

Men her kommer jeg ilende med opskriften fra en lille rød bog, der hedder Favoritter Chokolade.

Shortbread med karamel og chokolade

24 stk.

Bund:
115 g smør plus ekstra til formen
175 g hvedemel
50 g sukker

Fyld og chokoladeovertræk:
175 g smør
115 g sukker
3 spsk sirup
1 dåse à 400 g kondenseret mælk
200 g letbitter chokolade, brækket i stykker

Tilberedning:
1 Kom smør, mel og sukker i en foodprocessor og blend, til dejen begynder at samles. Pres dejen i en lav, smurt kvadratisk bageform på 23 cm med bagepapir i bunden. Glat overfladen. Bag den i en forvarmet ovn ved 180° i 20-25 min, eller til den er gylden.

2 Tilbered fyldet imens. Kom smør, sukker, sirup og kondenseret mælk i en gryde og varm det op, til sukkeret er smeltet. Bring det i kog og lad det simre under konstant omrøring i 8-10 min, til karamellen bliver tyk og tager lidt farve. Hæld den over shortbreadbunden og sæt den i køleskab, til den er fast.

3 Smelt chokoladen over vandbad og lad den køle lidt af. Fordel den over karamelfyldet. Sæt den i køleskabet, til chokoladen er størknet. Skær kagen i 24 stykker med en skarp kniv og server.

Mit tip – eller advarsel, om du vil: Lad det første stykke falde lidt på plads i maven, inden du overvejer, om du kan spise nummer to. Eller tre.

Kondenseret mælk står sammen med bagepulver og kagecreme, i hvert fald i min Føtex.
Fadet behøver selvfølgelig ikke være kvadratisk, arealet skal bare være lidt mindre end et A4-papir. Jeg brugte min mormors gamle røde emaljefad, som måler 17 x 29 cm.

shortbreadopskrift

Den flotteste ret jeg kan

ceviche

Forleden lavede jeg ceviche med salat/salsa. Det er et festfyrværkeri af farver og smag, en fryd for både øjne, næse og mund. Vi laver den efter en opskrift fra et tv-program med Camilla Plum, og det er en af de retter, som trækker det brede smil på Lasses ansigt, når han opdager, at den er på vej.

Ceviche er rå fisk marineret i citrussaft og stammer fra Sydamerika. Man kan bruge hvid fisk eller laks. Jeg køber for det meste et stykke frisk laks, men forleden kunne jeg kun få noget, der var så møgdyrt, så jeg blev nærig og købte frosne lakseportioner, og det fungerede fint.

Opskriften rækker til fire personer og kommer her:

Cevichen

800 g meget frisk fisk i filet og helt uden ben

marinade til fisk:
saft af 3 lime
2 spsk salt
friske eller tørrede Aji chili efter smag, hakket fint
saft af 1 citron og 1 appelsin

Rør en marinade af citrussaft, chili og salt. Skær fisken ud i strimler og mariner den i citrusblandingen. Den er sådan set klar efter et par timer, men kan også stå i køleskabet til næste dag.

Salat/Salsa

2 avocadoer
2 mangoer
4 modne tomater
et stort rødløg
evt rød peber i strimler

marinade til salaten:
tyndt strimlet farvet skal af 2 lime og en halv appelsin
2 spsk æbleeddike
1 spsk sherryeddike
1 dl olivenolie
2 spsk brunt sukker
1 tsk. knust sort peber
2 tsk allehånde
et bundt frisk koriander
3 fed finthakket hvidløg
en kvist mynte, hakket

Skær avocado, tomater, mango, rødløg og peberfrugt i tynde både eller skiver. Rør marinaden til salaten. Smag til. Den skal være salt nok til hele salaten, syrlig, en smule sødmefyldt og ret stærk. Hak korianderen groft. Bland det hele, smag til, vend de marinerede fiskestykker i.

Spis brød til.