Jeg er heldigvis god til at gemme

Førstesalen i vores hus ligner et arkiv for tiden. Det er alle min afdøde brors værker, der fylder, mens de er i transit. Jeg har stablet og bunket tegninger og illustrationer på stort set alle vandrette flader – også lidt af gulvet, og når jeg har tid, systematiserer og skanner jeg. Det tager faktisk ret meget tid. Efterhånden vil meget af det blive lagt ind på den Facebookside, vi har lavet for at gemme og vise hans mange forskellige produktioner. Illustrator Erik Sørensen, hedder siden. Følg frit med der.

Mens scanneren brummede i dag, kom jeg til at tænke på mit eget arkiv med alt det, jeg har gemt i tidens løb af indbydelser, sange og lykønskningskort. Der er faktisk også en hel del Eriksk.

Her er for eksempel vores forældres invitation til guldbryllup. Min bror lavede illustrationen ud fra deres bryllupsbillede.

 

Det her er kortet fra min daværende mands 30 års fødselsdag. Han fik en attachemappe i gave. Dengang ønskede man sig den slags.

Så fyldte jeg selv 40. Jeg husker ikke gaven, men kortet ledsagede muligvis en sum penge, så jeg kunne købe de inlinere, jeg ønskede mig.

Disse tegninger er fra mors og fars sang til ældstebrors og svigerindes bryllup og illustrerer, at invitationen til festen var en mystisk rebus, at brudgommen var landmand og i øvrigt var befalingsmand, da han var i militæret, at bruden dyrkede gymnastik, at hunden elskede hende, at de flyttede sammen i en kvistlejlighed, inden de overtog gården, at bruden havde fritidsjob på plejehjem, og at gommen spillede amatørteater.

 

Og her er er sangforside og sangskjulerpapfigur fra min yngste drengs konfirmation.

 

Jeg er heldigvis god til at gemme.

Find fotografen og find maleren

I torsdags var jeg på ARoS for at give museet et af min brors billeder. Bagefter drak jeg en kop kaffe på Café Casablanca. Casablanca er Aarhus’ ældste cafe, og jeg kom der en del for mange år siden, da jeg boede i byen. Der var ikke mange mennesker i torsdags, i hvert fald ikke på det tidspunkt. Jeg tog et billede, for der er faktisk ret fint derinde. Jeg opdagede først bagefter, at det var blevet en selfie. Se selv.

Læseren er måske mere optaget af, hvilket billede museet fik? Det var ikke et, Erik havde malet, men et ældre billede, malet omkring 1850 af Peder Holm, en lokal Aarhuskunstner, og motivet var Aarhus set fra nord. Bagpå havde min bror noteret, at billedet efter hans død skulle tilgå Aarhus Kunstmuseum. Det har han sikkert gjort allerede, da han købte det for 30 år siden, i hvert fald har det været før, museet kom til at hedde ARoS.

De har flere billeder af Peder Holm, blandt andet hænger der en lille gruppe med samme motiv – byen set fra nord og syd – i guldaldersamlingen, og de var meget begejstrede for at få endnu et, som passer så fint sammen med de andre. Og jeg er glad for, at vi har efterkommet min brors ønske.

Så nu er der al mulig grund til at tage på ARoS, når vi er i byen. Løbe et par omgange i regnbuen og se efter maleren på etagen nedenunder.

Den hyggeligste dag i det blødeste tøj

Hvor har det været en hyggelig dag i forstæderne. For en gangs skyld havde vi en lørdag uden udgående planer og uden gæster. Vi var begge to hjemme og i vores bløde tøj hele dagen. Jeg sov endda sådan lidt længe.

Og så har vi ellers tullet med hver sit. Morten havde sine arbejdsopgaver, og jeg har siddet med min brors illustrationer og akvareller. Vi har hentet de arbejder, som han havde liggende i skuffer og skabe, og jeg er i gang med at digitalisere det. Det er både et stort arbejde og nyttig terapi for mig.

Hen på eftermiddagen spurgte jeg Morten, hvilken af tre muligheder vi skulle gå med i forhold til aftensmad. 1. Gå ud og spise, 2. Hente takeaway, 3. Lave noget selv. Den første indebar, at vi skulle have noget andet end vores bløde tøj på. Det gjorde de to andre kun i mindre grad, til gengæld betød treeren, at vi både skulle finde på, købe ind og kokkerere.

Vi var ret enige om mulighed nummer to.

Så sådan blev det. Jeg hentede dejlig thaimad, og ellers har ingen af os været uden for en dør i dag. Sådan en dag kan jeg lide.

Vi samler min brors værker på en Facebookside, vi har oprettet til formålet. Så kan alle nyde hans fabelagtige talent, og billederne gik ikke tabt, da vi lukkede hans personlige profil. Hvis du vil kigge med, hedder siden Illustrator Erik Sørensen.