Skuffe-Karl, Marius Trekant og de andre

Jeg ledte efter klejneopskriften i min mors håndskrevne kogebog, som jeg har arvet. Den rummer også en stabel udklip og løse lapper med opskrifter, udvekslet over et halvt livs kaffeborde. På en af de forreste sedler var en ingrediensliste til appelsinmarmelade, som mor tilsyneladende har fået hos Inge Knud Snedker. Navnet satte en tankerække i gang hos mig. Inge hedder ikke sådan, men det er ved det navn, man ved, hvilken Inge der er tale om. Den Inges mand hed nemlig Knud, og han var snedker.

Næsten alle mennesker i min barndoms persongalleri havde et tilnavn, der refererede til enten deres erhverv, udseende eller tilhørsforhold.

Det giver sig selv, hvad Ingrid Købmand, Arne Politi og Poul Slagter erhvervede sig ved, mens det måske kræver mere forklaring, hvad Kristian Dæk og Kaj Møg lavede. Den første kørte taxa og var kørelærer, den anden tømte landmændenes møddinger og spredte efterfølgende gødningen på deres marker. Nogle kaldte ham også Kaj Møgspreder.

Så var der Kaj Dueunge, hvis forældre havde byens fjerkræslagteri.

Andre folk havde noget udseendemæssigt, der stak ud, nogle mere bogstaveligt end andre, og det blev deres tilnavn. Folkeviddet kan virke nådesløst og ubønhørligt, men det var i lige så høj grad informativt. Man vidste med det samme, hvem der var tale om. Lille Verner var ikke så høj, Skuffe-Karl havde underbid, og Svend med Ørerne havde … nå ja. Og Laurids Hat gik nok bare oftere med blød hat end med kasket som de fleste andre.

Nogle boede et sted, som gjorde det lidt nemmere at præcisere dem. Det var for eksempel Rasmus i mosen, Else ude på hjørnet og Marius Trekant, hvis hus lå på en spids grund mellem to veje.

Og så var der alle kvinderne på egnen, som ganske enkelt blev refereret til med deres mænds navne. Anna Thorvalds, Marie Alfreds og Martha Henriks. Andre koner blev kaldt ved hele mandens navn, som Else Jørgen Jensen og Marie Karl Knudsen. Inge Thormod havde af en eller anden grund ikke et genitiv-s på sin mands fornavn. Men det var nemt at skelne hende fra Inge Knud Snedker.

Jeg har aldrig hørt min mor omtalt med min fars navn. Eller omvendt. Men jeg ved på den anden side heller ikke, om Svend med Ørerne selv vidste, hvad andre folk kaldte ham.