31. december 2015 | den store bunke |
Stormen havde sat spor ude ved jagthytten. En mægtig fyr var væltet omkuld og havde taget en lille birk med sig, hvis eneste fejltrin var, at den havde stillet sig lidt for tæt i ly af den store. Under de to rødder var der blevet en hule så stor, at man næsten kunne bo i den. Jeg gik ind i rodhulen, og Astrid råbte op i skræk, at dét må man aldrig gøre, for man ved aldrig, om den lige “klapper tilbage, og så siger det bare ’småkage’!!!” Det har hun jo ret i, og det er godt at vide, at hun har hørt efter, hvad de voksne har sagt, men lige det her træ lå nu fuldstændigt stabilt og udgjorde absolut ingen småkagetrussel.
Faktisk viste det sig, at faren lå på den anden side af rodklumpen. Mit ben gik igennem, da jeg klatrede rundt oppe ved stammen, og så hang jeg der som Ronja Røverdatter, da hun trådte igennem den snedækte skovbund og taget på rumpenissernes hule, og de hængte vuggen med Lille gossen på hendes støvle, der hang ned fra loftet. Det her, I ved:
Men tænk alligevel, at jeg har så lange ben. Billedet viser det jo tydeligt.
Og tænk alligevel, at det var mig der havde så travlt med, at Astrid ikke skulle tage sit nye tøj på i skoven, for “man ved aldrig lige, hvor beskidt man bliver”. Næ.
7. september 2014 | den store bunke |
De sidste fire dage har være fyldt med arrangementer, og når tiden flyver med gode ting, er der ikke så meget tid ved computeren. Men jeg er her skam endnu.
Torsdag forlagde min læseklub aftenens møde til Brændpunktet, hvor der var sådan en fin koncert med Laura Mo. Hun er fra Vendsyssel, spiller guitar og banjo og har en stærk, god og lidt særpræget stemme. Hende vil vi gerne høre mere til.
Fredag var der middag i jagthytten. Jagthytten er ret primitiv. Fire rå vægge med tag på ude i en skov. Der er hverken vand eller strøm, men med en grill, alt muligt medbragt og i godt selskab bliver det både rustikt og festligt. Maden var lækker, stemningen god, og den rødvin, jeg ikke drak, hældte jeg ud over mig selv og ødelagde således min bluse.
Opdagede jeg næste dag, hvor en slem svimmelhed samtidig plagede mig langt op ad dagen. Det var meningen, at haven skulle have en ordentlig omgang. Det var så som så, hvad vi fik gjort, men hækken blev klippet og løgene høstet. Godt tilfreds med begge dele. Og lørdag aften var en stjernestund med tre af fire børn hjemme og yatzy ved langbordet i køkkenet.
Endelig har vi i eftermiddag været på Fredericia Teater og se musicalen Disneys Den lille havfrue. Uha, det var godt. Helt fantastisk scenografi. Se den, se den, køb billet! Jeg blev endda lidt fugtig i øjenkrogen, da Ariel og Erik blev gift til sidst, selv om jeg jo vidste i forvejen, at det ville gå sådan.
