Hvem pokker bruger også boghvedemel?

Pyyyha, jeg er helt udmattet. Jeg har brugt halvanden time på at købe ind i to supermarkeder efter en usædvanligt lang indkøbsseddel, som vi er så godt forberedte med, at den blev skrevet helt tilbage i søndags. Det første sted, jeg var, havde folk omkring mig netop i dag anbefalet grøntafdelingen som både god og billig, og jeg skulle netop have meget frugt og grønt. Jeg var nu ikke imponeret, og i øvrigt fandt jeg under halvdelen af de ting, jeg ellers skulle have, så bagefter svingede jeg ind til butikken overfor, og der gik det langt bedre. Og dyrere.

Men dét der med at købe ind i et sted, hvor man ikke helt kender – eller forstår – indretningen… Hvor er æggene, hvor har de dej i ruller, hvorfor er der fiskekonserves ved siden af grøntsagerne, hvorfor er fryseren med is et helt andet sted end dem med kød og brød, og hvor er der marcipan? Og kan man overhovedet få marcipan i februar?

Til sidst vadede jeg rundt blandt uendelige hylder og ledte efter boghvedemel. Der var virkelig meget forskelligt mel fra nær og fjern, af mange forskellige kornsorter og i et stort udbud af forskellige formalingsgrader. Men ingen boghvedemel. Jeg nærstuderede samtlige hyldeforkanter, men der var ikke engang en ribbet boghvedemelshylde. Hvem bruger egentlig også boghvedemel i vore dage?

Jeg bestemte mig for at spørge noget personale: “Kan du fortælle mig, om jeg finder boghvedemel, hvis jeg leder længe nok?”“Ja, det gør du. Det kan jeg lige hjælpe dig med. Vi har det faktisk tre steder.” Vi gik glade af sted, og hun udpegede poserne med boghvedemel på hyldefaget med overskriften Fri for … (… gluten, nødder, lactose, dyrisk påvirkning, tænker jeg), og tilføjede “Vi har det også ovre ved Baby”. Det tredje sted fik jeg ikke at vide, men jeg kan jo så regne ud, at boghvedemel ikke er mel på samme måde som hvedemel og rismel, men at det er godt til børn og forsagere.

Lige nu kan jeg faktisk ikke helt huske, hvad det ER, vi skal bruge boghvedemel til.

Det grimme ord

koedgarn

Dette her er den tavle, hvor vi skriver, hvad vi skal huske at købe. Når vi mangler noget, eller når vi tager det sidste af noget, skal vi skrive det på tavlen. Når der så skal købes ind, skriver vi tingene fra tavlen ned på en seddel, som vi tager med. Okay, det virker en smule dobbeltarbejdeagtigt… men man kan jo også bare tage et billede af tavlen med sin smartphone, som man altid har med. Det er der også nogen, der praktiserer. Når tingene er købt, visker vi dem ud på tavlen.

Lige for tiden står der kødgarn, og det er, fordi der har været udsolgt i Føtex de sidste gange, vi har forsøgt. Men vi er ganske enkelt nødt til snart at finde noget i en eller anden butik, for det er verdens grimmeste ord at have stående. Kødgarn. Der er INTET pænt ved den ordsammensætning.

Jeg troede bare, vi kunne bruge gode gamle Mayflower nummer 12 til at bevikle udbenede dyrekøller med. Hvidt bomuldsgarn, som jeg har snøret mangen en rullepølse med. Men det duer ikke, har jeg fået at vide. Det ligger ikke rigtigt i kokkens hænder. Så vi skal have købt rigtigt kødgarn, inden vi skal tilberede den næste kølle.

Jeg synes, vi skal have det på menuen snart, så vi kan få garnet købt, så vi kan få det grimme ord visket ud.

Plinnnggg!

ide

Jeg får så mange ideer, når jeg kører hjem fra arbejde. Til kommende blogindlæg, til indkøbssedlen, til hvad jeg skal foretage mig, når jeg kommer hjem. Desværre kan jeg kun huske maksimalt tre ting ad gangen. Forestil jer lige, hvad der sker, når jeg kommer i tanker om to gode emner til bloggen, tre pligter hjemme og fire ting, vi mangler i husholdningen.

Så hvis der er kedeligt på bloggen og mit hjem flyder, skyldes det sikkert, at jeg både skal købe havregryn, te og mel.

Jeg burde virkelig have en agentmikrofon i kraven, så jeg kunne indtale stikord til mig selv.