Husets vin er den vin, man har

“Er løbet tør for rødvin og må drikke tør hvidvin”, skrev jeg på Facebook for nogle år siden. Det var dengang jeg opdaterede noget oftere, end jeg gør nu, og det her var så en status, der ikke handlede om at løbe. Det gjorde mange af dem ellers, kan jeg se nu bagefter, og jeg kan også godt se, at jeg på den måde egentlig har været ret irriterende at følge. Og betragtet fra den vinkel er det vel ret fint, at jeg ikke får løbet så meget.

Men det var nu slet ikke derhen, jeg ville. Sagen er, at jeg er nået til den samme erkendelse som den aften i 2013 eller hvornår det nu var. Jeg kiggede lige i vinskabet, og jeg synes altså, at rødvinsbeholdningen er noget pauver. Tænk, jeg mente, vi havde så meget, men det hænger måske sammen med alle de tomme vinflasker, jeg kastede i flaskecontaineren tidligere i dag.

Så må jeg jo nøjes med tør hvidvin.

Og sagt mellem os er det slet ikke noget kors.

Presbold

Tre-fire gange om året mødes jeg og to veninder på skift hos hinanden. Vi arbejdede på samme reklamebureau for år tilbage og er så tilpas paralleltossede i vores hoveder og tilgang tll verden, og vores indbyrdes kemi er så meget for god at lade gå til spilde, at vi efter flere års uregelmæssig kontakt har besluttet at ses noget oftere. Pyh, det blev en lang sætning. Og det gør vi så. Ses noget oftere. Tre-fire gange om året altså.

Vi giver værtindegaver. Gode kulturelle gaver har de to andre med til værtinden. Gode bøger og dejlig likør. Det er så fint alt sammen. Men så sidste gang vi mødtes, i juni hos mig, havde Hanne og Vivi tænkt nyt. Det er blevet en tradition, at når vi er hos mig, fortrækker vi til kolonihaven, hvor vi ikke generer hverken dem, jeg bor sammen med, eller vores bynaboer med vores kaglen og latter. Det var i hvert fald anden gang, det fandt sted på den måde, og så er det en tradition. Og traditioner skal vare i mange år, og derfor ville de denne gang give værtinden en gave, de selv kunne følge år efter år. Så de kom slæbende med to kæmpepotter med de flotteste blomstrende lupiner i mange farver. Som de godt lige ville have, jeg plantede ud i kolonihaven. Så de kan sidde der med deres kølige hvidvin og beundre dem sommer efter sommer.

Det var en presbold.

Mest fordi det bed, hvor de ville skulle plantes, så sådan ud:

Bed_1

Og sådan har det set ud siden Haven Sæson I, hvor vi for første gang sagde til hinanden, at “det rydder vi hen over sommeren”. Det er tre år siden, og vi har sagt det samme hvert eneste forår. “I år skal vi også have ryddet det bed!”. Det er bare ikke blevet. Hver gang er sommeren løbet fra os i samme takt, som fredløs, gyldenris og skvalderkål er skudt i vejret og har taget både magten og pippet fra os. Der skulle skrælles ikke bare planterne af, men også de øverste ti centimeter jord, så alle rødder fra især skvalderkål også blev fjernet. Og det hele skulle samtidig køres væk, – en operation, som kræver både rigtig meget overskud, mange kræfter og en trailer – på én gang. Det havde vi ganske enkelt ikke fået til at gå op.

Derfor var de fine lupiner en presser. Havens andre bede ser nemlig ud på samme måde. Der var ikke en ledig plet sort jord uden et uigennemtrængeligt netværk af rødder at plante i. Men jeg havde jo også min højt besugne figenbusk, min Ficus Røsnæs, som jeg købte i juni, og som gerne skulle plantes i år og ikke overvintre i en sølle plastikpotte.

Vi allierede os derfor med et par raske gartnersvende, som på ingen tid fjernede alt det overjordiske og en god del af det underjordiske og tog det med sig. Årh, det var godt nok en lettelse! Tak til Lasse og Simon fra AB Kirketoft, som jeg gerne vil reklamere for.

Bed_2

Siden har jeg brugt mange timer på at endevende og finkæmme jorden i femten centimeters dybde og fjerne mange spande rødder og udløbere og underjordisk vildnis. Jeg fandt også en moderne køkkenmødding i den fjerneste ende. En plastikpose fuld af øldåser, plastikbægre, plastikbestik, kapsler og andet uforgængeligt. Nogen har simpelt hen begravet en havefest! Blå Royal var det, hvis der er nogen vidner derude, som har set noget.

Bed_3

Og så har jeg omhyggeligt stukket de hundreder af blomsterløg, som jeg også gravede op, ned i jorden igen (“Har du nu gemt tulipanløgene?”, spurgte min mor både interesseret og inkvisitorisk i telefonen, og jeg kunne nikke artigt og sige “Ja, selvfølgelig!”) uden overhovedet at skele til, om de ville blive til tulipaner, påskeliljer, pinseliljer, vintergækker eller hyacinter. Blomsterløg! Ned med dem!

Nu ser det sådan ud. Bart, men lovende. Figner til venstre, lupiner til højre. Løgblomster over det hele. Og med tiden hortensiaer, og måske skal mors georginer i det bed næste år. Nu, hvor der er plads.

Bed_4

Se, Vivi og Hanne! Planterne er i jorden, og jeg har så godt som allerede hældt vinen op og sat stolene frem, så I kan sidde og se lupinerne og græsset gro.

Men tænk da lige, hvis jeg havde forlangt at følge de flasker chili-chokolade-likør, som jeg har givet jer i værtindegave!

Bed_5

Hvide tirsdag

Dagen i dag hedder tilsyneladende hvide tirsdag. Den er den tredje dag i påskeugens “stille uge” eller “dimmeluge”. Det startede med palmesøndag, i går var blå mandag, i morgen askeonsdag, og så kender vi skærtorsdag og langfredag, hvorefter skidenlørdag kommer og derefter påskesøndag.

På hvide tirsdag spiste man varm mælk og æggesøbe med hvedebrød eller hvedeboller (“bollemælk”). Herfra betegnelsen hvide.

Jeg siger hvid for hvidvin. På altanen. Fordi solen skinner. Fordi jeg har fået påskeferie.

hivdetirsdag

Feltarbejde i ferielandet

Jeg elsker at sidde på en café i en fremmed by og se på folk. Det gjorde vi meget i Flensburg, da vi var på kombineret kæreste- og købedrikkelsetilfesttur i weekenden.

IMG_4365_besk

Vi boede i Linn og Bastians lejlighed midt i byen i en baggård ti meter fra gågaden. Vi kender dem ikke, men de lejer deres lejlighed ud gennem airbnb.com, når de rejser i deres autocamper, og vi fik en hel lejlighed tæt på det hele for det halve af hotelpris. Med parkeringsplads og wifi. Og så er det lidt sjovt at prøve at fornemme hvem de er, de mennesker, hvis hjem man bor i. Der var hyggeligt og fint – og lidt piget. Et arbejdsbord med en printer, en guitar og nogle store sko i entreen virkede som de aftryk, han havde fået sat. Men de er pæææne. I ejendommen var der også en fotograf, og på hans prisskilt i vinduet fandt vi vores værter, som vi kunne kende fra billederne oppe i lejligheden. Smart at supplere indtægterne med lidt boligudlejning og modelleri.

IMG_4364

På vejen dertil havde vi købt nogle flasker vin, vi ville teste under opholdet, så vi vidste, hvad vi skulle fylde bilen med på hjemvejen.

IMG_4367

Det var den ene store opgave. Den anden var at slentre og ose. Det er vi gode til. Gågaden, sidegader, havnen, cafeer. Vi sætter os helst, så vi kan overskue mest muligt. Nu skal man jo passe på, hvad man siger i en by så tæt på vores eget land og sprog, men man kan godt kommunikere lydløst og signalere “Prøv at se dér, hvad tror du…” og så videre. Jeg elsker det. Når der kommer 47 blomstrede skjortebluser i pastelfarver forbi, en ældreklub på bustur. Pigen på fem, som går med sine forældre, bliver sur, smider sit løbehjul og demonstrativ lægger armene over kors, opdager at ingen lægger mærke til hende, flytter løbehjulet halvanden meter om på den anden side af forældrene og foretager nøjagtigt samme manøvre med korslagte arme og mulemund. Det unge forelskede par, hvor hun er dværg og han er i kørestol, hun skubber med en hånd på hans skulder, og begge lyser af den samme lykke som alle andre kærestepar. Alle de mennesker, hvor nogen burde sige til dem, at det ville klæde dem at klæde sig bare lidt anderledes. På den anden side er det rart at vide på en dårlig dag, hvor man synes man ligner noget der er løgn, at det kan være meget værre.

Indbyrdes har vi en langvarigt kørende diskussion om berettigelsen af skuldertasker med rem, som bæres diagonalt over brystet, på grund af den måde, hvorpå remmen deler brysterne og skubber det ene ud i armhulen. Som føde til den snak er en fortovscafe et fremragende sted at researche.

Så kan man jo altid drikke en øl imens.

IMG_4363

Vores græs er grønnere end naboens

Naboerne har nemlig ikke noget græs. Det er udelukkende nyttehaver. Vores er til både nytte og nydelse.

Indtil nu har der kun været tale om ydelse, men nu er hvidvinen i sigte. Og liggestolslæsning i skyggen af piletræet, mens vi venter på, at afgrøderne kommer op. Arh ja, der er selvfølgelig altid noget at gøre. Jeg har udset mig et bed, der skal endevendes og ryddes for skvalderkål, og måske er det her, der skal være stauder. Vi har hver vores yndlinge. Morten kan lide hortensia, og jeg vil have solhat.

Vi fik græs i går. Da jeg cyklede hjem fra arbejde, var der leveret to paller græsroulader, og inden aftenen var gået, var det rullet ud.

23052013113_kvadrat_lille

Jens fra AB Kirketoft har været vores haveengel hele vejen. Det er ham, der er gået forrest i forvandlingsprocessen. Jeg måtte gerne reklamere for ham på Facebook, men jeg måtte ikke skrive græsroulader i samme sætning, som hans navn indgik i. Det har jeg heller ikke gjort. På Facebook. Men her bestemmer jeg selv. Græsroulade, græsroulade, græsroulade, Jens Buhl.

Det er helt vildt, så hurtigt det er gået fra kaos og modløshed til det modsatte. Se lige, det findes i virkeligheden og ikke bare i fjernsynet.

Haven_for_efter2

Skal vi ikke skåle?

Udgivet i At have have - Tagget med , , , - 1 kommentar.