Forskellen på lytte og høre
Det har taget mig et stykke tid at vænne mig til lydbøger. Tidligere opfattede min hjerne et headset som et signal til at lade tankerne tage på walkabout og slet ikke fokusere på det, der blev læst op. Måske har der også været en ulyst til at slippe kontrollen med verden udenfor, når ørerne er optaget. Jeg har altid villet følge med i alting. Når man sidder med en analog bog, kan man godt nås fra verdens lydtæppe, mens man med en lydbog monteret kun ved, at andre vil en noget, hvis man får øjenkontakt eller de kommer og prikker til en.
Men nu går det rigtig godt, og jeg lytter, når jeg løber eller støvsuger eller laver havearbejde. Jeg er blevet rigtig god til at lade kroppen gøre det, den skal, og så bare være fuldt ud i det rum, bogen skaber. Derfor tør jeg ikke lytte, når jeg kører bil. Kun når jeg ikke skal tage stilling til noget andet. Og så er jeg helt væk.
Lige for tiden hører jeg Anna Grues Et spørgsmål om penge, som P4 forærede væk som sommerlytteratur i starten af måneden.
Og paradokset igen: når jeg lytter, hører jeg ikke noget. Derfor var det godt, det ikke gik værre den aften, Morten rensede tagrender på kolonihavehuset.
Jeg lugede og lyttede og kiggede først op, da han kom luskende med bøjet hoved og hængemule på undskyld-jeg-kunne-ikke-gøre-for-det-måden. Og lidt på av-mit-ben-måden. Han havde stået på havebordet for at nå tagrenden og drejet sig rundt for at gå ned på bænken, og i stedet for at træde ved siden af trådte han igennem. Og knækkede tre planker. Og var ked af det, for det var mit bord. Og fik en stor hudafskrabning på skinnebenet.
Jeg kom til at grine. Over hele sceneriet. Først derefter kom jeg i tanker om at løsrive mig fra de materielle skader og spørge til hans skader. Som heldigvis var begrænsede. Og bordet var gammelt, og det gode er, at jeg endnu ikke havde nået at rense og oliebehandle det.
Bordet kan ikke reddes. Morten kan reddes.
Men tænk nu, hvis det var gået rigtig galt. Så kunne han have ligget der og være rigtigt tilskadekommen, mens jeg havde fiktive døde i ørerne. Må fremover huske at holde mandtal over de levende en gang imellem.
