Der er så meget, børn på landet ikke forstår
På øverste linje på den lønseddel, jeg lige har fået fra min arbejdsgiver, står ordet Gage.
Første gang, jeg mødte det ord, var i tegneserien ’Busser og Blondie’, der var trykt i ugebladet Hjemmet. Blondie var en køn hjemmegående amerikansk husmor, og Busser var hendes mand, der hver dag sov så længe, at han måtte styrte ud af døren for at nå hen på kontoret til tiden. Hvad han lavede derhenne, fremgik ikke helt klart, men meget tit havde Busser planer om at gå ind til chefen for at bede om gagepålæg…
Gagepålæg…?? ’Pålæg’ vidste jeg hvad var, men ’gage’ var ikke et ord, vi nogensinde brugte hjemme på gården. Jeg tror heller ikke, vi sagde ’kontor’. Hvorfor skulle vi dét? Det lå uendelig fjernt fra vores verden.
Jeg havde ingen som helst idé om, hvad Busser skulle inde hos chefen.
