19. juni 2018 | den store bunke |
Min lørdag favnede livet fra slut til start – i den rækkefølge. Sorger og glæder, gejstligt og verdsligt, ånd og legeme, tårer og latter.
Om formiddagen bisatte vi verdens ældste faster fra Tranbjerg Kirke. Hun nåede at blive 102 og sov stille ind efter et langt og godt liv, hvor hun var frisk og klarhjernet næsten til det sidste. Jeg var med til hendes 100 års fødselsdag.
Efter kirken var der sandwiches, kaffe og kringle i den nærliggende sognegård. Og fremfor alt gensyn med den store familie, som Mary efterlader sig. Mine fætre og alle de aftryk, de har sat i form af store og små mennesker. Faktisk talte den gren af familien i et års tid fem levende generationer. FEM! Med tipoldemor i den ene ende og en lille tipoldetrunte i den anden. Det sker ikke tit. “De fleste opnår kun tre”, funderede Lasse klogt.
Da jeg havde talt færdig med én del af min familie, kørte vi videre til Fyn, hvor vi havde billetter til størstebrors årlige revy. Inden vi stuvede os sammen foran scenen i Borgerhuset i Søndersø, var der et par timers hygge med min egen gren af familien på barndomsgården. Bror og svigerinde, niece og niecemand med deres lækre halvandetårige, som jeg ikke ser så tit.
Revyen var super som altid. Min bror gør det så godt. Blandt andet dukkede han op som Smadremandens Søster fra Søndersø i år igen, med store tænder, gul paryk og nylonknæstrømper. Jeg ville have filmet, men var for fedfingret til, at det lykkedes. Men der er link til filmen fra sidste år her. Han var lige så grim i år. Også i munden.
Søndag besøgte vi min mor på hjemvejen og kiggede blandt andet i gamle fotoalbums. Resten af dagen var jeg helt baldret i hovedet af al den fortid, alle de indtryk og al den familie.
7. februar 2016 | den store bunke |
På væggen i stuen, lige ved siden af sofaen, har vi placeret hele vores persongalleri. Det er en blanding af alle dem, som har været med til at forme os, af dem vi er, og dem vi har beriget verden med. Det er sådan en fin væg, og jeg glæder mig dagligt over den.
Her er lille Morten i midten med et trygt greb om sin fod i en tilsyneladende bekymrende verden hos fotografen, flankeret af sin mormor og morfar til den ene side og lille Lasse til den anden. Lille Niels og lille Astrid er der også. Min unge mor og min unge far. Min soldaterfar på sin skimmel foran ridehuset på Vester Alle Kaserne i Aarhus. Mig selv på skolefoto fra første klasse i rød bluse og rødternet nederdel med seler – og nye fortænder.
Min mormor og morfar, Rasmine og Karl Jensen. De er så unge, at hun nok stadig har heddet Rasmussen. De er begge født i 1893, og billederne er formodentlig taget omkring 1910 eller lige efter. To unge i deres fineste stadsklæder.
Mortens bedstefar var fisker i Sillerslev på Mors. Det er vistnok ham, der står til højre i båden, men Morten har altid syntes, manden i midten så sejere ud, så han har bestemt sig for, at dét er hans bedstefar.
På det andet billede er vi i bageriet i Ramten på Djursland, hvor bagerdrengen går til hånde. Dengang havde han frisure som en omvendt røreskål. Hvis han i dag tog bagerkalot på og poserede i hvid undertrøje, ville han se ud præcis som bagermesteren selv, samme farver og statur.
Det er sådan noget, man ser, når man har en billedvæg.
14. oktober 2015 | den store bunke |
I morgen fylder min faster 100 år, og hun har inviteret til fejring på kro og plejehjem. Jeg glæder mig. Det bliver en spændende og speciel dag. Både for hende selv og for os andre. Jeg regner egentlig med, at det bliver den eneste hundredeårsfødselsdag, jeg kommer til. Det kan selvfølgelig godt være, jeg selv bliver lige så gammel, men så er det jo godt at være lidt forberedt på, hvad man kan forvente, at der sker sådan en dag.
I morgen fylder TV-Avisen 50 år. Det bliver også fejret.
Min faster fyldte altså 50 den dag, den første TV-Avis blev sendt. Tænk engang.
8. juni 2015 | den store bunke |
Da der blev delt talenter ud til mine forældres børn, blev der kastet med rund hånd på min ældste bror. En gang om året nyder jeg i særlig grad det, han kan. Han har i mange år været en del af den lokale teaterforening i Søndersø på Nordfyn, som tekstforfatter, skuespiller, kasserer og kulissesnedker. De spiller en revy i maj-juni og en efterårsforestilling.
Vi har lige været til revy. Den var også god i år. Jeg er en stolt søster igen.
2015-revyen hed Lige til stregen, og her er min bror som Kurt Westergård sammen med Emil fra Lønneberg i Gale Streger.
Han var også overlæge med alternativ anvendelse af forskningsmidler i Fri Forskning og pensionist i nummeret Shitstorm om tonen på sociale medier. Når han tager gammelmandstøj på, er det som at se vores far.
Billederne er taget af Kurt Christensen og hentet fra foreningens hjemmeside.
Hvis jeg boede i nærheden, ville jeg være med. Og hvis jeg kunne, ville jeg dreje en snedig revytekst. Det vil jeg tænke over til næste år.
Turen til Fyn var også en dejlig lejlighed til at se familien. Hos bror og svigerinde på gården har de kattekillinger. Nåårhh!
