Sandheden skal man høre fra …

Det er ti år siden, jeg fik mit første digitalkamera. Så var det slut med få fremkaldt film og sirligt sætte billeder i album. Sådan noget fik jeg nemlig gjort. Men billeder fra de seneste ti år ligger på forskellige drev i den orden og kronologi, som kameraoverførslerne har foretaget af sig selv, og i de første år systematiserede jeg også filerne i emnemapper. Det sidste har jeg forsømt i de senere år, så nu er det eneste system kronologien.

Under en digital oprydning for nylig stødte jeg på de gamle filer igen. For ti år siden var børnene altså små. Der sker store forandringer med menneskers fysiske fremtoning, fra de er 10, 13 og 15 år, til de er ti år ældre. Også med deres stemmer, kan man høre på de videooptagelser, der er i mapperne. Naturligvis især drengenes stemmer.

I mit eget tilfælde er der også sket forandringer i udseendet, selv om det ikke netop skyldes overgangen fra barn/teenager til voksen. Jeg er klar over det, og min datter slog det fast i går, da vi sammen kiggede i de tidligste mapper: “Der så du godt ud, mor! Du var sådan tynd…!”. Ja ja, det er ti år og ti kilo siden. Jeg er blevet rundere og mageligere. Kageform frem for springform, kan man måske kalde det.

Hun skyndte sig at trøste mig: “Det er godt, du skal til at cykle igen”.

Syv år på syv dage

Jeg er ved at uploade alle mine digitale fotos på Flickr, fordi det pludselig gik op for mig, at hvis den harddisk, hvor de ligger nu, crasher eller på anden måde går til, mister jeg syv års fotodokumentation. Og for en, der har 2,4 hyldemeter albums med papirbilleder, er det en slem tanke. Jeg er glad for mine billeder.

I processen med at lægge dem ud i cyberspace passerer jeg mindeværdige oplevelser og øjeblikke.

Mit første compactkamera købte jeg i foråret 2007, og den første rigtige billedserie er fra den lørdag i maj det år, hvor hele min familie var på tur i Sønderjylland. Vi havde givet min far turen i fødselsdagsgave, da han fyldte 90. Far, mor og deres børn, svigerdatter og børnebørn i en lejet bus på tur ned over Gram, Møgeltønder, Ribe og vadehavet, en del af landet, som ingen af os var særligt bekendte med.

Her er alle mine stolte forældres børnebørn ved Højer Sluse. Nu er drengen der står nummer to fra venstre højere end alle pigerne, og den lille helt ude til venstre er den højeste af dem alle sammen og er i aften taget til Málaga på sprogrejse med gymnasiet.

Okke ja, okke ja.

CIMG0251