En herreløs bule

I går opdagede vi en bule i min bil. Nogen eller noget har givet den et blødt tryk bagerst i den ene side under ruden. Sådan lige i albuehøjde. Eller bildørhøjde. Eller hjørnet-af-en-stor-bil-højde. Heldigvis har lakken ikke taget skade, og kaster man sine allermildeste øjne på det, kan det kaldes en skønhedsplet. Et ærgerligt ar.

Jeg har ingen som helst ide om, hvor længe bulen har været der. Jeg aner ikke, hvornår det er sket eller hvor. Siden ingen har givet sig til kende for at vedgå sin dumhed, har jeg ikke nogen at klandre eller nogens forsikring at melde det til.

Nu har jeg meldt det til internettet.

Hele tre ting

I går skete tre bemærkelsesværdige ting.

1. Vi indrettede datters kollegieværelse, og se! det blev et hjem.

2. Datter viste mig et billede, hun tog forleden på mit gamle kollegium. Mit hjemmesnedkererede altanklapbord, som jeg lavede for tredive år siden, hænger der endnu!

3. Jeg bulede bilen.

Jeg kan ikke bestemme mig for, hvilken begivenhed jeg vil folde ud. Og hvad verden helst vil delagtiggøres i.

Hjælp?