Lugemeditation
Kvarter over fyraften skrev jeg sms til yngsten: “Jeg er i haven, som jeg sagde. Jeg ved ikke helt, hvor længe jeg bliver ved. Vi ses senere. Du må også gerne komme herop.”
Han har siden dimissionen i onsdags tilbragt størsteparten af sin tid på langs, enten i sin seng eller på en madras foran fjernsynet. Der har været noget fodboldturnering og nu – oh, joy – Tour de France. Han svarede: “Okay, du må hygge dig :-)”.
Det gjorde jeg. Der trængte til at blive luget. Altså lidt. Selv om vi startede hele haveprojektet med at fjerne det øverste lag jord, der hvor ukrudtet var, er der noget der har overlevet. Er jeg ikke efter det, tager det pludselig fart og får overtaget. Og det vil jeg ikke. Det skal ikke være en pillet og strømlinet have, men lige i køkkenhaven har jeg altså bestemt mig for, at jeg vil være den, der har kontrollen. Så jeg monterede Haruki Murakamis 1Q84 – jeg er i gang med bog 3 – i ørerne og gik i gang med ukrudtet. Det fede ved havearbejde er, at jeg kan gå i gang med en plan om en bestemt opgave, og to timer senere har jeg gjort noget helt andet. Det er ren meditation.
I dag holdt jeg dog nogenlunde retningen og arbejdede lige dér, hvor jeg havde tænkt.
Uh, jeg er glad for den plet!
Store forventninger til tomathøsten
Løvefod og fredløs. Siger de voksne.
Fuglene vandt ribskrigen
Verdens bedste lille sted i al sin frodighed. Og med friskslået græs. Og nyluget.
Kom forbi haveforeningens fælleshus. Det her kunne man da godt overveje. Måske. Jeg kan da altid spørge, om de har brug for en grafiker.
