Hvis der var lidt bjerge i horisonten og en vidtstrakt dal med vinmarker og cypresser i forgrunden, kunne det her såmænd godt være en udsigt fra nogens feriebalkon under sydligere himmelstrøg, mens samme nogen fordrev tiden med sudoku og rosé, indtil vejret kom på bedre tanker.
Hvad det ikke er.
Det kunne også være udsigten fra førstesalen ud over forstædernes grønstruttende parceller gennem fugtmættede regntåger, mens man spekulerer på, om der mon er gået en pakning oppe i skylaget.
Hvad det er.
På plussiden finder sandet på terrassen selv vej ned i fugerne.
På minussiden går vi nok (heller) ikke en aftentur i dag.
I morgen gør vi det.
Nok.
