- Æbletræet blomstrer, og der ligger sne på græsset. Er det maj, eller er det bare mig?
- Status på rørskift i det lille hjem i forstæderne: Stuen er stadig nøgen, men betonen (betonet?) er gået i gang med at tørre og hærde, og tømreren sætter tid af til gulvlægning i slutningen af maj. Pulterkammeret er snart genfyldt som sit gamle jeg. Måske bliver soveværelsesvæggen påbegyndt restaureret i dag (gennem den blev der lavet rør til badeværelset ovenpå). Campingvognen kommer næppe i brug på vores matrikel, men den har været rar at have som en mulighed. Der er således lys forude, selv om det stadig er det lange lys.
- Grundet første punkt tror jeg, jeg venter lidt med de sarte sager i kolonihaven; bønner, tomat, agurk, squash og hokkaido. Kunne måske godt sætte kål, men er der reelt set nogen grund til at friste frosten?
- Kører over til min mor i dag. Gammel, konfus og bekymret er de ord, hun bedst beskrives med i øjeblikket. Sandsynligvis er det ikke engang ’i øjeblikket’, men ’herefter’. Det er faktisk ikke rimeligt af naturen at indrette sig sådan, at et menneske skal opleve så meget forfald i den sidste tid af sit liv. Vi kan på mange måder kun se på og være der. Derfor er jeg der lidt i dag.
- Mine børn har en fælles liste over dyr, hvis latinske navne er det samme ord to gange, for eksempel hedder en grævling meles meles. Deres regel er, at de ikke må google, men skal komme tilfældigt forbi guldet. Jeg har lige bidraget med to tip fra vores måltidskasser fra Skagenfood, fordi fisk åbenbart ofte har dobbeltnavn på latin. Jeg ved ikke, om det kolliderer med nogen regler, at en mor bidrager med eksempler, – måske deres liste er ødelagt nu? Nå, børn må jo sige til, hvis det er tilfældet.
- Solen skinner trods kulden, og en af fordelene ved at bo i min husstand er, at der altid er hjemmebagte boller i fryseren, og hvis ellers man husker at tø nogen op, er der altid boller til morgenmad i weekenden. Det har man husket, og nu skal jeg have morgenmad og blå himmel.