Hov. Midt i al vores påskehalløj med at flytte indbo ud og hive gulve op købte jeg en Ballerup Master Mixer mere.
Jeg blev kontaktet af en bekendt, der var ved at rydde op i sin fars hus, fordi det var solgt og skulle tømmes. Der var en gammel Ballerup, de skulle af med, og han spurgte, om det var noget for mig. Min Ballerup-kærlighed er rygtedes.
Jeg har længe tænkt, at det kunne være fint med en ny røreskål, fordi den gamle var lidt skæv efter et styrt engang i 60’erne, og en ny dejrulle, fordi ovennævnte uheld har slidt ujævnt på gummiringen på den gamle. Men ligefrem en HEL maskine og dobbelt af alt det andet?
Den korte fortælling blev, at bekendten og jeg enedes om en god pris mod straks-afhentning. Jeg slap det hjemlige værktøj, hentede tvillingen og installerede den direkte i containeren sammen med de andre møbler.
I kampens hede og den sidste måneds håndværkerrod har jeg næsten glemt, at jeg har den, og jeg har ikke fået testet andet end røreskålen. Kabinettet på nyanskaffelsen er cremehvidt og har en revne, konstaterede jeg, da jeg stillede den ind i containeren, men ellers har jeg ikke undersøgt hverken den eller dens tilbehør. Der er det hele med, så det ud til, men jeg har det jo i forvejen. Det ender nok med, at jeg plukker nænsomt i det og skiller mig af med resten. Og glæder mig over en mere blank og mere uskæv røreskål. Den seneste portion bolledej blev rørt i den. Den passer til den æggegule darling, og jeg tror egentlig, jeg beholder begge skåle. Sådan to otteliters røreskåle fylder jo ikke alverden, vel?
Den cremehvide fætter står ude i containeren og bliver først fundet, når stuen er færdig, og containeren engang skal tømmes.
Det var en fin påskehandel.