Jeg er en ekvilibrist med et stykke håndværktøj. For eksempel har jeg lige repareret min cykel med skaftet af en skruetrækker samt en hammer. Agtigt. Imens jeg var iført noget, der lignede baseballgribehandsker, og det derfor mest føltes, som om jeg havde muldvarpeforpoter på hænderne.
Baggrunden er, at Laura lånte min cykel i efterårsferien. Eller det var meningen. Men hun nåede ikke ret langt, før hun skulle bremse og per automatik greb i begge bremsehåndtag. Det skulle hun ikke have gjort. For gør man det, bliver forbremseklodserne siddende. Man klodser bremserne, helt bogstaveligt. Og så kan forhjulet ikke køre rundt. Og så kan man ikke cykle. Medmindre man er en ekvilibrist i baghjulscykling. Så må man slæbe cyklen tilbage i kælderen og håbe, det på en eller anden måde går over.
Alt det vidste jeg selvfølgelig godt. For engang gjorde jeg det samme, og så blev jeg nødt til at kalde på en voksen, som i det tilfælde var Morten, som fik bæsterne skilt ad igen, og siden har jeg bare ladet være med at bruge forbremsen. Det er ren rutine.
Den viden havde jeg bare glemt at give Laura sammen med cykelnøglen.
Det gode var, at hun ikke var nået ret langt. Med andre ord skulle hun ikke slæbe cyklen langt hjem. Det dårlige var, at hun var nødt til at gå til det, hun skulle. Det gode var, at det var godt vejr.
Det dårlige var, at det ikke gik over af sig selv, det med cyklen. Og jeg skal ud at cykle i aften. Så da jeg kom hjem fra arbejde, gik jeg ned i cykelkælderen og så på sagerne. Min cykel er beskidt af olie og rust. Det er et grundvilkår. Derfor fandt jeg de alt for store arbejdshandsker, som fik mig til at føle mig som en hybrid mellem en muldvarp og en tyrannosaurus rex i disciplinen “bruge sine hænder til noget konstruktivt”.
Jeg kunne ikke rokke bremseklodserne fra hinanden; det er noget med manglende vedligehold og smøring. Dét er også et grundvilkår. Men jeg kunne bruge skaftet af en skruetrækker som vægtstang og vriste den ene lidt væk fra hjulet og slå på den med en hammer mellem egerne og opnå en lillebitte effekt ved det.
Nu kan jeg cykle i aften.
Hvorfor spurgte jeg ikke Morten, om han ville hjælpe, tænker I måske? Jamen, jeg kan da selv!
Nu skraber bremseklodserne kun en lille smule mod fælgen i den ene side. Det frembringer kun en lillebitte irriterende lyd. Men det kører rundt.
I virkeligheden var det fordi jeg akulle lave mad..!!
Og sådan holder vi jo af at køre rundt med rollerne 🙂