• Ordveksling, da det lå i luften, at tilvejebringelsen af aftensmaden hvilede mere på det ene par skuldre end på det andet par: “Det er en skam, du lavede pizza i går. Nu kan vi ikke trække pizzakortet…” “Men så kan vi vel trække sushikortet?” Og det gjorde vi.

• Island spiller sin første kamp ved EM i fodbold, og man siger, at 10 % af den islandske befolkning er taget til Frankrig i den anledning. Det er alligevel en del. Så lad bare være med at tage til Island i aften. Island er ikke hjemme.

• Den der nye indfødsretprøve med 40 spørgsmål, som folk ikke kan svare på. Det er heller ikke meningen. Det er kun fem af spørgsmålene, der handler om aktuelle danske begivenheder. De øvrige 35 bygger på et pensum, man forbereder sig på, inden man tager prøven. Der er ikke noget galt med prøven. Det der er galt er, at ingen fortalte, at der hører en teoribog til, da de kastede spørgsmålene ud til folket og sagde “Kan DU blive dansker?”
Har JEG prøvet at tage testen? Næ, for jeg har ikke bogen.

• Tilbage til fodbold-EM: I går hørte jeg en kommentator sige “… og tilbage til Paris, hvor Zlatan har frispark…” Undskyld, men hedder holdet ikke Sverige?

• Oliventræet på vores terrasse er under en meter højt. Alligevel er det så meget et træ, at gråspurvene sidder i det. Det er hyggeligt. Hvis duerne får samme idé, knækker stammen.

• Morten går til sport tirsdag og torsdag aften. Træneren har bestemt, at hvis man vil melde afbud, skal man ringe til tre andre fra holdet og fortælle, hvorfor man ikke kommer. Det skal ikke være for nemt at blive væk, og hvem har lyst til at sige tre gange til andre voksne mænd, at det regner eller man skal se fjernsyn? Så hellere tage af sted med ære. Jeg havde tænkt mig at løbe en tur i aften. Jeg har ikke tre fra holdet at ringe til og sige, at jeg ikke gider, fordi det regner og fordi jeg spiste for meget sushi. Jeg har ikke engang én at sige det til. Så jeg er nok nødt til at komme af sted…