Hvor er det overskudsagtigt, er reaktionen sommetider, når folk hører, at der altid er hjemmebagte boller i vores fryser. Men det er det nu ikke. Det er bare en rutine på linje med støvsugning. Måske bager jeg endda oftere, end jeg støvsuger. Jeg kan også bedre lide det, og jeg er kraftigt hjulpet af min barndoms køkkenven, Master Mixeren. Æggegul pragt og kraft fra 1950erne. Den kan ikke lave små portioner. Røreskålen rummer 8 liter, og jeg er nødt til at starte med mindst en liter væske for overhovedet at nå op til dejkrogen. Og så plumper jeg ingredienser i efter mit humør og skuffernes indhold, men sjældent efter opskrift. Vand, gær, hvedemel og salt er der altid i, og ellers kan det være kogte kerner, groft mel, durummel, valnøddekerner, olie, honning, tykmælk, kartoffelmos. Hvad jeg nu synes. I med det og Ballerup i gang. Mindst et kvarter arbejder den. Jeg laver ikke noget imens, og på den måde er det verdens nemmeste ting. Sådan her foregår det.
Det her er sent i aftes. Pladre ting i røreskålen og dreje knappen.
Dejen fylder ikke alverden, men den er blød og æltet godt og længe.
I morges var den hævet helt op til kanten.
Skrabe dejen ud, ælte lidt mel i og dele i passende stykker.
Antallet går altid op med fire, for det har jeg det godt med. Hmm. Det virker sært, når jeg skriver det. Men sådan er det. 12 eller 16 boller på en plade. De har fin luft omkring sig til at begynde med.
Tre timer senere – mens jeg har haft det rart med søndagsavisen og alt muligt andet – er de dobbelt så store.
Lidt senere, efter 210 grader varmluft i 15 minutter, én plade ad gangen, ser de sådan her ud.
Og det var dét. Jeg brugte et kvarter i aftes på at lave dejen, et kvarter i morges på at forme bollerne, og senere satte jeg plader i ovn, stillede stopuret og byttede plader ud med passende mellemrum. Alt imens jeg foretog mig andre ting. Det kræver ikke meget overskud, det kræver bare, at man er hjemme. Langt de fleste boller kommer i fryseren, og hver aften tager vi nogle stykker ud, så der er til madpakker og hjemfraskole-sulten næste dag.
Dem her er der hakkede valnøddekerner, durummel og lys sirup i udover basistingene. De er lette og luftige med en god skorpe, fordi jeg sprøjtede vand ind i ovnen med vandforstøveren, da jeg satte pladen ind.
Nogen var hurtige til at prøvesmage.
elsker også min gamle Ballerup, den svigter aldrig, jeg gør som dig, smider det ned som jeg har, også laver den arbejdet. køn er den ikke, fylder og larmer gør den, men den kan arbejde 🙂
Er den ikke køn, synes du?!? Det synes jeg næsten, den er, men det er måske, fordi jeg har så meget historie og gode minder forbundet med min. Vel er den ikke lydløs, men larmen betyder lutter gode sager lidt senere, så det lever vi med.
Skal vi ikke krydse fingre for, at vores Balleruper har mange gode timer i sig endnu 🙂
Er Ballerup Mixeren og Elektrolux Assistenten ikke den samme maskine? Jeg har sidstnævnte, og den kan virkeligt tage fra.
Jo, jeg mener, at Electrolux overtog Ballerup og videreførte produktionen, så det skal nok passe. På et tidspunkt begyndte man at lave de originale trædele, fx kantskraberen, i plastik i stedet, men i store træk er det formodentlig den samme maskine. Herligt med en arbejdsom og stabil køkkenmaskine, ikke? 🙂