Bøger. Litteratur. Fortællinger. Jeg har altid læst meget, og næsten hele mit liv har jeg indtaget den daglige dosis, inden jeg lagde mig til at sove. Men så dykkede min læsekurve for nogle år siden. Der var kæreste, der var nye devices, der var omstrukturering i mine daglige vaner. Ofte skypede Morten og jeg sent om aftenen, hvis vi ikke var sammen, og det blev tit for sent til godnatlæsning, hvis jeg også skulle nå at få sovet. Jeg fik ikke læst ret meget, og det var jeg ked af.
Heldigvis findes så lydbøgerne. Jeg skulle bruge noget tid på at vænne mig til at lytte. I begyndelsen opfattede min hjerne igangsættelse af en bog som signal til at sende tankerne på langfart. Jeg havde virkelig svært ved at koncentrere mig om det, der blev læst op, og opdagede gang på gang, at jeg havde glemt at høre efter, så jeg måtte gå tilbage og høre det igen. Men på et eller andet udefineret tidspunkt vendte det, og nu er det nærmest omvendt, når jeg endelig tager en analog bog i hånden. Jeg kigger på bogstaverne og tænker på alt muligt andet.
Med lydbøger er man selvsagt i oplæserens vold. De rigtig gode kan højne læsefornøjelsen, mens en dårlig indlæser kan ødelægge oplevelsen fuldstændigt. Alle lydbogslyttere har favoritter, hvis navne vi bliver glade for at se – eller høre, når vi starter på en ny bog, ligesom der er indlæsere, som vi håber på at slippe for.
Jeg lytter på vejen til og fra arbejde, når jeg støvsuger, når jeg løber, og når jeg arbejder i haven. Sommetider også når jeg køber ind, hvis jeg ikke skal købe for svære ting.
Det er blevet til en hel del lydfiler, som jeg har taget ind, siden jeg begyndte at høre i stedet for at se. Nedenfor er en oversigt. Måske er der flere, som jeg har glemt. Der er ingen kronologi i opsætningen. Er der overhovedet en orden, er den snarest alfabetisk.
Hvilken eller hvilke var bedst, vil nogen måske spørge. Det er ikke et enkelt spørgsmål at svare på. Knausgård, Knud den Store, Glasslottet, Forbandede yngel og En mand der hedder Ove er rigtig gode bud. Donna Tartt er en fantastisk forfatter, men Stillidsen var desværre en bog, som blev fuldstændig ødelagt af ham, der havde indlæst den. Der var så mange fejl, og jeg havde længe i tankerne, at jeg ville skrive om det, men jeg bliver så træt – og faktisk også ked af det – bare ved tanken, så nu har jeg bestemt mig for at lade det fare. Stillidsen havde på ingen måde fortjent så elendig en ambassadør, og jeg kan kun anbefale andre at læse papirbogen i stedet for.
Lige nu hører jeg Den grænseløse af Jussi Adler-Olsen. Den er indlæst af Githa Lehrmann, og hun er god!
Hej, grevinde, superhyggelig blog, du har. Havnede her, fordi du kommenterede lydbøger, men har allerede været henne at slå op i mine Karolinebøger og genfundet den der æblekage…. Lydbøger, fordi jeg som indlæser er en hund efter feedback. God eller dårlig kritik, det er lige meget, bare folk forholder sig til mit arbejde. Og så viser det sig, du kun har læst ėn af mine, Den hundredårige…. suk, det må jo betyde, at læsningen ikke fristede til flere bøger med den indlæser… Hvad er der i øvrigt galt med Mikkel Hansens indlæsning af Stillidsen? Jeg arbejder samme sted og kan give kritikken videre. Ved, de er meget lydhøre for kritik. Venligst Paul Becker
Wuhu, det er stort at få en kommentar fra en af indlæsermastodonterne! Du har faktisk optrådt med navn i et tidligere indlæg https://grevindenpaatredje.dk/2013/10/nu-skal-mor-og-paul-becker-hvile-stemmerne/
Derudover skal jeg hilse fra min kæreste Morten, som er den, der har lært mig seriøs lydbogslytning, og sige, at han og hans ven Henrik i lange perioder har håbet mest på og har hilst “… indlæst af Paul Bekcer“ velkomment, fordi de vidste, at der så var garanti for god og behagelig indlæsning. Man føler en tryghed, siger han. At jeg selv kun har lyttet Den hundredårige skyldes mest, at mange af de andre værker, du har indlæst, har jeg læst i papirudgave, blandt andet alt af Arne Dahl.
Det meste er galt med Mikkel Hansens indlæsning – jeg tror, jeg skriver det i en mail, for det bliver langt. Men helt kort handler det om for dårlig research, inden mikrofonen blev tændt, himmelråbende forkerte udtaler af navne og begreber. Allerede i introfilen med bogens titel går det galt: med tryk på anden stavelse – sti’lissen.
Har forlaget aldrig overvejet et korps af korrekturlyttere, så der kan luges ud i de værste fejl og fortalelser, inden lydbøgerne går ud til det store publikum? Jeg vil gerne være en del af sådan et filter.
Tak for kommentaren, bag den æblekage og fortsæt det gode arbejde.