Engang overså jeg altid madopskrifterne, når jeg læste blade. Ikke overså som i undgik, nej, jeg så dem ikke, opdagede dem simpelthen slet ikke, når jeg bladrede forbi. Det interesserede mig ikke, madlavning interesserede mig ikke. Det eneste kokkeri, jeg gad, var at bage.
Jeg var også så heldig, at jeg ikke behøvede at tage mig af det. Jeg var gift med en mand, som kunne lide at lave mad og var god til det, og jeg blev kun kaldt i køkkenet, når vi skulle have æggekage, pandekager og pizza. Da vi blev skilt, var mine venners største bekymring, om jeg ville være i stand til at holde børnene i live. Det gik selvfølgelig. Jeg lavede madplaner, købte stort ind og gjorde det nemt for mig selv. Men jeg gjorde det kun, fordi jeg havde munde at mætte, og tit var vi heldige, at det også smagte godt.
I mit eget hoved er det stadig sådan, jeg opfatter mig. selv Jeg interesserer mig ikke for madlavning, og jeg er helst fri for det. Imidlertid kan jeg godt forstå, hvis omgivelserne ikke føler sig overbevist. Tænkte jeg på, da jeg gik og lavede aftensmad.
Gennem årene, i takt med at børnene er blevet mindre kræsne og har turdet smage andet end det stensikre og gammelkendte, er det blevet sjovere at lave mad. Vi spiser meget varieret. Jeg eksperimenterer og laver tit mad efter opskrifter, jeg ikke har prøvet før. Jeg får nyhedsbrev fra Vild med mad et par gange om ugen, og det er ofte derfra, jeg spontant plukker ideer. Så kan det godt være, vi aldrig får det igen, ikke fordi det ikke smagte godt, men fordi jeg sjældent får arkiveret opskrifterne til senere brug. Jeg plukker bare noget nyt næste gang, det er mig, der har vundet madlavningstjansen. Jeg holder ikke kokkerering ud i så strakt arm længere.
Måske er jeg nødt til at revurdere min køkkenidentitet? Sommetider får jeg endda også øje på opskrifterne i de glittede magasiner.
Sært.
Men jeg stornyder altså stadig, når det er en af de andre, der laver mad. Det skal jeg huske at fortælle dem.
Det var det her, som satte tankerækken i gang. Det er baconfrikadeller på hvidkål og porre. Det smagte godt. Det sagde de andre også. De nyder også, når det er en af de andre, der laver mad.