En gang imellem deles der på Facebook links til samlinger af sære fotos, hvor man tænker “HvorFOR?!?” Familiebilleder, hvor nogen har fået en brilliant – og aparte – ide til opstilling, om det nu er fotografen eller modellerne selv. For eksempel her: awkwardfamilyphotos.com. Her er jeg især begejstret for kategorien Recreating the Awkwardness, hvor man årtier efter optagelsen af for eksempel et familiebillede rekonstruerer miljø, påklædning og positurer med de samme, nu voksne, mennesker. Det er ikke altid nemt at finde balancen mellem sjovt og creepy.

Det særeste billede, jeg selv har i mine gemmer, er et billede fra en cykeltur på Djursland. Min kæreste og jeg ville tage en selfie, hvor vi lå ved siden af hinanden og kiggede ud af teltet. Jeg indtog min plads, mens han stablede bøtter og placerede kameraet oven på tårnet, aktiverede selvudløseren og spurtede hen og smed sig ind i teltet ved siden af mig. Så lå vi der og smilede. Længe. Mere og mere anstrengt. Der skete intet. Han var henne og aktivere igen, sprintede tilbage, og vi smilede. Intet skete. Det gentog sig flere gange, og til sidst opgav vi projektet.

Da filmen blev fremkaldt, var der flere billeder med samme motiv. Mig med stenansigt i teltåbningen i et virvar af psykedeliske farver, og midt ned over alle billeder en blå stolpe.

Vi kom altså alligevel med på billedet begge to. Den blå pæl er ben på kæreste i en susende fart på vej hen for at indtage smilende positur. Bare ikke hurtigt nok til at nå det inden for de meget få sekunder, selvudløseren åbenbart var indstillet til.

Jeg har tydeligvis heller gjort mig parat.